Annonce
Tønder

Borgmester: Det ændrer ikke noget

Det er på nordre mole (øverst til venstre), at Tønder Kommune vil skabe plangrundlaget for etablering af en heliport. Slots- og Kulturstyrelsen, der forvalter Danmarks verdensarvs-udpegninger, advarer om, at projektet kan bringe områdets status som verdensnaturarv i fare. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Henrik Frandsen (V) tillægger det ikke nogen betydning, at det var en fagchef og ikke en menig medarbejder, der ikke orienterede politikerne om en væsentlig indsigelse i heliport-sagen. - Afgørende for mig er, at vi får lavet en ordentlig sagsbehandling, siger borgmesteren.

TØNDER: At det var fagchef Lars Erik Skydsbjerg og altså ikke en af teknik- og miljøafdelingens menige medarbejdere, der fejlvurderede situationen og ikke orienterede politikerne om Slots- og Naturstyrelsens indsigelse mod heliporten, har ingen betydning for borgmester Henrik Frandsen (V).

- Jeg tror ikke, at der har været sat navn på, hvem det var. Ikke i min verden. Der har været forhandlinger med dem (Erhvervsstyrelsen, red.), hvor sagen er blevet snakket igennem, herunder hvad vi skal være opmærksomme på i den videre planlægning.

Men hvis jeg nu siger til dig, at fagchef Lars Erik Skydsbjerg var en del af delegationen.

- Det ændrer ikke noget i min verden. Jeg tog sagen af dagsorden, fordi der var kommet oplysninger frem, der kunne have været rare at have. Og så er den ikke længere.

Så det er ikke afgørende for dig, hvem der har fejlvurdereret situationen?

- Afgørende for mig er, at vi får lavet en ordentlig sagsbehandling. Det er det, vi har gang i nu.

Borgmesteren vil ikke udtale sig nærmere om opfordringen til at rydde op i teknik- og miljøafdelingen.

- Det har jeg ingen kommentar til, siger han.

Ifølge borgmesteren er der lagt op til, at der arbejdes videre med heliport-sagen, så den kan komme op til politisk behandling på kommunalbestyrelsesmødet den 25. oktober.

Annonce

Afgørende for mig er, at vi får lavet en ordentlig sagsbehandling. Det er det, vi har gang i nu.

Henrik Frandsen (V), borgmester, Tønder Kommune

Nyt møde

Lars Erik Skydsbjerg ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser til den skrivelse, som kommunaldirektør Klaus Liestmann og Keld I. Hansen udsendte til politikerne i sidste uge.

Af denne skrivelse fremgår ud over en undskyldning også oplysningen, at kommunens planafdeling i teknik- og miljøafdelingen har fået i opdrag at afholde et fornyet møde med Erhvervsstyrelsen for at få klarlagt de statslige interesser i heliportsagen, herunder indflydelsen på udpegningen til verdensnatursarv.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

73-årig sigtet for spirituskørsel

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Danmark

Første dansker er blevet ramt: TV2-medarbejder er konstateret smittet med coronavirus

Annonce