Annonce
Sønderborg

Borgmester efter grænseåbning: Det bliver godt for feriedanmark

Borgmester Erik Laurtizen (S) er glad for, at grænselandet igen bliver genforenet, og at man igen kan byde tyske turister velkomne i Sønderborg Kommune. Arkivfoto: Claus Thorsted
Borgmester Erik Lauritzen (S) og handelsformand Rikke Torrè er begge glade over, at grænserne åbner for tyske turister fra d. 15. juni.
Annonce

Sønderborg: Det vækker glæde ved borgmesteren, at tyske turister igen kan krydse grænsen fra den 15. juni. Hvis de vel og mærke har booket mere end seks overnatninger, udenfor København.

- Det er dejligt, at vi igen kan byde velkommen til turisterne. Jeg er sikker på, at det bliver godt for feriedanmark, at der igen kan komme belægning i vores sommerhuse, siger borgmester Erik Lauritzen (S).

Borgmesteren fortæller, at han også bed mærke i, at statsministeren på et pressemøde fredag eftermiddag fortalte, at man arbejder imod en normalisering af grænselandet.

- Når det bliver nævnt, så bekræfter det mig i, at det er noget, man har fokus på, og at man er opmærksomme på de problemer, som vi kan opleve, når vi ligger i grænselandet, siger han.

- Jeg har dyb respekt for de overvejelser, og de valg som man har været nødt til at træffe, og det glæder mig, at det går den rigtige vej, og at vi kan åbne grænsen, fortsætter Erik Lauritzen og understreger, at det er vigtigt, at det selvfølgelig er sundhedsmæssigt forsvarligt, når man åbner grænsen.

Når det bliver nævnt, så bekræfter det mig i, at det er noget, man har fokus på, og at man er opmærksomme på de problemer, som vi kan opleve, når vi ligger i grænselandet.

Erik Lauritzen, borgmester Sønderborg Kommune (S)

Annonce

Glad handelsformand

Formanden for Sønderborg Handel, Rikke Torrè, er glad for, at tyske turister igen kan komme over grænsen fra den 15. juni. Hun havde i marts ikke forestillet sig, at samfundet ved udgangen af maj kunne diskutere åbning af grænserne.

- Jeg er meget positiv overfor, at der igen bliver åbnet for turisterne. Jeg er også sikker på, at det vil være godt for belægningen i vores sommerhuse og på vores campingpladser, siger handelsformanden og fortsætter:

- Det er også positivt, at vi bevæger os mod noget, der mere og mere minder om det normale, og det som vi kender.

Hun håber, at der er flere ting, som vi kan tage med os, når vi kommer på den anden side af coronakrisen. Hun peger blandt andet på, at hun vil blive ved med at have håndsprit stående i butikken.

- Og så kan vi se, at vores tilbud om at levere varer til kunderne samme dag, som de bestiller, hvis det er inden klokken 19:00, er blevet taget rigtigt godt imod, og at det er noget, der har været manglet, så det er klart, at det er noget, som vi også fortsætter med, siger hun.

Grænserne blev i første omgang lukket d. 14. marts, og det var meningen at grænselukningen skulle gælde til og med den 13. april, men siden er grænselukningen blevet forlænget flere gange. Som en del af grænseåbningen vil der ved grænsen blive foretaget stikprøvekontroller af dem, som får lov til at komme ind i landet. Desuden vil der blive opsat mobile teststationer rundt omkring i sommerlandet, oplyste statministeren på pressemødet.

Regeringen oplyste også på pressemødet at eventuelle turister, som udviser tydelige tegn på at være smittet ved coronavirus, såsom feber, hoste eller lignende, vil vedkommende blive afvist ved grænsen. Før at man kan få adgang til Danmark, vil det kræve, at man kan fremlægge et lejebevis på eksempelvis et sommerhus, hotel eller campingplads, hvis man skal have lov til at komme over grænsen.

Formanden for Sønderborg Handel Rikke Torrè har savnet de tyske turister. Hun er glad for, at man nærmer sig noget, der minder om det normale. Det var ikke noget, hun havde forventet tilbage i marts. Arkivfoto: Henrik Rath
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Uden kørekort i Branderup

Annonce