Annonce
Vejen

Fræhr genopstiller ikke: - Det har været en stor beslutning

Efter fem perioder som borgmester vil Egon Fræhr trække stikket til politik. Arkivfoto: Søren Gylling
Efter 24 år i politik vil borgmester Egon Fræhr nu bruge sin energi på noget andet. Nu skal yngre kræfter overtage ansvaret. Og der er kompetente kandidater, lyder det fra afgående borgmester.
Annonce

Vejen Kommune: Borgmester Egon Fræhr genopstiller ikke ved det kommende kommunalvalg.

- Jeg har været glad for at varetage opgaven som borgmester, men jeg har besluttet efter 20 år ikke at genopstille og i stedet bruge min energi på noget andet. Så når denne periode udløber om knapt halvandet år, må nye og yngre kræfter påtage sig opgaven og ansvaret, siger Egon Fræhr i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.


Jeg har som leder været opmærksom på, at der er nogen, der kan tage over. Og det er der i Venstre, der er dygtige, yngre og kompetente kræfter, som kan lede partiet videre.

Egon Fræhr, borgmester


Egon Fræhr blev borgmester i 2002 i Brørup Kommune indvalgt i byrådet på Venstres liste, og har siden 2007 været borgmester i den nye storkommune bestående af de tidligere kommuner Brørup, Holsted, Rødding og Vejen.

Annonce

En stor beslutning

Netop de mange år i politik har gjort, at det har været en stor beslutning.

- Det er klart, at det efter så mange år er noget af en beslutning at skulle træffe, hvorvidt tiden er inde til at stoppe. Men jeg har fundet – også med et blik på dåbsattesten –, at det skal være nu. Der kan også efter så mange år komme et tidspunkt, hvor der kommer for meget plejer i det, siger Egon Fræhr til JydskeVestkysten.

Nogle borgmestre rundt i landet har anvendt en model, hvor de selv tager et par år i en ny periode for derefter at overlade posten til en afløser. Det har ikke været din måde at gøre det på?

- Nej, det har ikke været noget, der har ligget lige for. Mit mandat har altid været for en fireårig periode. Jeg er så demokratisk indstillet, at der bliver der plads og tid til en proces med at finde en ny borgmesterkandidat for Venstre. Sådan skal det være.

Har du selv en favorit, eller blander du dig uden om nu?

- Nej, det blander jeg mig ikke i. Jeg har som leder været opmærksom på, at der er nogen, der kan tage over. Og det er der i Venstre, der er dygtige, yngre og kompetente kræfter, som kan lede partiet videre.

Med beslutningen om at stoppe, når valgperioden udløber den 31. december 2021, har Egon Fræhr nu forventninger om, at der kan blive tid til noget andet end politik.

- Jeg har mulighed for at få lidt flere heste til mit stutteri, hvis det er det jeg vil, eller jeg kan bruge min tid på noget andet. I hvert fald får jeg mere plads i kalenderen, tilføjer Egon Fræhr.

Inden Egon Fræhr blev valgt som borgmester, var han chefkonsulent på Landbrugets Rådgivningscenter i Århus. Egon Fræhr er 69 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder For abonnenter

Efter konfirmationsaflysning for anden gang: - Man bliver simpelthen bare så træt

Tønder

Konfirmationer aflyst for anden gang: - Det er så synd for dem, som det næsten kan være

Annonce