Annonce
Varde

Borgmester er betænkelig ved sommerhuse ved Hennegård

Det er i området her, at der er søgt om at bygge sommerhuse. Kort: Varde Kommune

Et flertal i byrådet vil søge om at få tilladelse til 250 sommerhuse mellem Henneby og Hennegård. Men borgmester erkendte, at han godt kunne følge en del af kritikken.

Henne: Varde Kommune sender nu en ansøgning til staten om at få lov til at bygge 250 sommerhuse i et område mellem Henneby og Hennegård, der er en herregård og tidligere bispesæde.

Et mindretal i byrådet er imod. Gruppeformand Niels Christiansen (K) mener, det et åbent område, der er værd at bevare.

- Hvis vi vil lukke det hul med en fortætning af huse, så er det at gå imod vores vision, sagde han med henvisning til visionen om Vi i Naturen.

Borgmester Erik Buhl (V) synes, at Niels Christiansen har en pointe i den del af området, der er tættest på Hennegård. Han synes dog, at Varde Kommune skal forsøge at få lov til at bygge sommerhusene i første omgang, og han mener, at der godt kan bygges tættere på Henneby.

Annonce

En pløjemark

Mindre imødekommende var Stig Leerbeck (V).

- Har jeg ret i, at det, jeg kigger på, er en pløjemark?, spurgte han.

Niels Christiansen mente ikke, at det ændrer på, at det i dag er et åbent landskab, som han ønsker at bevare.

- Det kan godt være, du siger, det er en pløjemark. Det er faktisk en rigtig fin vikingebebyggelser under jorden, sagde Holger Grumme (R).

Holger Grumme spurgte til, hvorfor flertallet valgte at komme mindretallet i møde ved at lade være med at søge om sommerhuse i Lønne, fordi de sommerhuse kunne han bedre acceptere. Preben Friis-Hauge svarede, at han ikke ønskede en konfrontation i det område igen. Der har nemlig tidligere været en langstrakt sag om udvidelse af SeaWest i Lønne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce