Annonce
Esbjerg

Borgmester: Forslag kan sende 100 millioner årlige kroner til Esbjerg Kommune

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) drager torsdag sammen med sin socialdemokratiske borgmesterkollega fra Randers, Torben Hansen, til Christiansborg. Arkivfoto: Chresten Bergh
Hvis Folketinget fulgte organisationen Bedre Balances forslag til pengefordeling mellem landets kommuner, ville Esbjerg får en merindtægt på små 100 millioner kroner årligt. Jesper Frost Rasmussen (V) og hans socialdemokratiske borgmesterkollega drager torsdag mod Christiansborg, for igen-igen at presse på for det, de kalder en "fair fordeling".

Esbjerg Kommune: En saltvandsindsprøjtning til kommunekassen i Esbjerg på knap 100 millioner kroner årligt ville pynte gevaldigt på det kommunale budget og kunne rette op på de store besparelser på blandt andet voksenhandicappede og ældre, der i de senere år er fejet ind over kommunens svageste.

Indtil videre er det ren ønsketænkning, men torsdag begiver borgmestrene for Esbjerg og Randers, Jesper Frost Rasmussen (V) og Torben Hansen (S), der udgør formandskabet i sammenslutningen Bedre Balance, som består af Assens, Esbjerg, Herning, Holstebro, Odsherred, Randers, Slagelse og Vordingborg kommuner, sig mod Christiansborg for at forsøge at overtale politikerne til at ændre på de økonomiske vilkår for landets kommuner.

Med i bagagen har borgmestrene et ændringsforslag fra Bedre Balance, og det er dét forslag, der har potentiale til at levere en merindtægt på 97,4 millioner, årlige kroner til Esbjerg - hvis ellers et flertal i Folketinget synes, det er en god idé.

Annonce

Udligning

Det kommunale udligningssystem består af et bloktilskud samt en række forskellige udlignings- og tilskudsordninger. De tre største udligningsordninger er:

Landsudligningen, der omfatter alle landets kommuner og finansieres af statens bloktilskud til kommunerne samt af enkelte, velstående kommuner. En kommune modtager eller betaler 61 procent af kommunens beregnede strukturelle henholdsvis under- eller overskud. Ifølge Bedre Balance blev der i 2018 fordelt i alt cirka 48,2 milliarder kroner til kommunerne via den ordning.

Hovedstadsudligningen omfatter 34 kommuner i og omkring hovedstaden og finansieres via en omfordeling mellem kommunerne i området. En kommune modtager eller betaler herefter 28 procent af kommunens beregnede strukturelle henholdsvis under- eller overskud. Der blev i 2018 omfordelt i alt 2,9 milliarder kroner.

Udligning for kommuner med højt strukturelt underskud omfatter kommuner uden for hovedstadsområdet, som har et beregnet strukturelt underskud pr. indbygger, der er større end 95 procent af det landsgennemsnitlige underskud per indbygger. Disse kommuner modtager et tilskud på 32 procent af den del af det strukturelle underskud per indbygger, som overstiger grænsen. Ordningen finansieres af statens bloktilskud til kommunerne. Der blev fordelt cirka 6,8 milliarder kroner til kommunerne via den ordning i 2018.

Bedre service

Det offentlige slagsmål mellem hovedstadskommunerne på den ene side og provinskommunerne på den anden om de økonomiske rammevilkår har efterhånden stået på i adskillige år. I den forrige VLAK-regerings tid kuldsejlede forhandlingerne om den såkaldte udligningsreform, men den socialdemokratiske regering har bebudet, at nye forhandlinger vil gå i gang inden længe.

De to borgmestre har bedt om og fået foretræde for Folketingets Social- & Indenrigsudvalg med det klare mål at overtale dem til at sikre en "fair reform" af udligningssystemet, der fordeler penge til hovedstads- og provinskommuner. Under foretrædet vil Frost Rasmussen og hans socialdemokratiske borgmesterkollega blandt andet argumentere for, at de kommende forhandlinger bør munde ud i et nogenlunde ensartet skatte- og serviceniveau på tværs af landet.

- Som det er i dag, ligger de 50 fattigste kommuner - efter udligning - allesammen i provinsen, mens der blandt de 30 rigeste kommuner er hele 28 hovedstadskommuner. Det er en markant skævhed, som primært skyldes, at der i hovedstadsområdet er et højere udligningsniveau end i resten af landet. Bedre Balance foreslår derfor, at det høje udligningsniveau i hovedstadsområdet udbredes til hele landet, så alle landets 98 kommuner får mere ensartede vilkår for at levere service til deres borgere, siger Jesper Frost Rasmussen.

Ensartethed

Frost Rasmussen tilføjer, at der er store forskelle på kommunernes skattegrundlag og kommunernes udgiftsbehov landet over, og dermed også stor forskel på, hvilken service, den enkelte kommune har råd til at levere til sine borgere.

- Faktum er, at hovedstadskommunerne har råd til at bruge 28 procent mere på dagpasning per barn end provinskommunerne, og at hovedstadskommunerne har råd til at betale 11 procent mere per folkeskoleelev end provinskommunerne. Desuden kan hovedstadskommunerne bruge 13 procent mere per ældre borger end provinskommunerne, selv om borgerne i provinsen betaler en højere skat end i hovedstadsområdet, siger Jesper Frost Rasmussen.

Nogle af de nøgletal, som formandskabet i Bedre Balance har med i tasken og givetvis også vil slå på under foretrædet, er, at borgerne i provinsen betaler 7,5 milliarder kroner mere i skat end borgerne i hovedstadskommunerne, selv om serviceniveauet på tre store velfærdsområder som børnepasning, folkeskole og ældrepleje er 10 milliarder kroner lavere end i hovedstaden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce