Annonce
Esbjerg

Borgmester: Forslag kan sende 100 millioner årlige kroner til Esbjerg Kommune

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) drager torsdag sammen med sin socialdemokratiske borgmesterkollega fra Randers, Torben Hansen, til Christiansborg. Arkivfoto: Chresten Bergh
Hvis Folketinget fulgte organisationen Bedre Balances forslag til pengefordeling mellem landets kommuner, ville Esbjerg får en merindtægt på små 100 millioner kroner årligt. Jesper Frost Rasmussen (V) og hans socialdemokratiske borgmesterkollega drager torsdag mod Christiansborg, for igen-igen at presse på for det, de kalder en "fair fordeling".
Annonce

Esbjerg Kommune: En saltvandsindsprøjtning til kommunekassen i Esbjerg på knap 100 millioner kroner årligt ville pynte gevaldigt på det kommunale budget og kunne rette op på de store besparelser på blandt andet voksenhandicappede og ældre, der i de senere år er fejet ind over kommunens svageste.

Indtil videre er det ren ønsketænkning, men torsdag begiver borgmestrene for Esbjerg og Randers, Jesper Frost Rasmussen (V) og Torben Hansen (S), der udgør formandskabet i sammenslutningen Bedre Balance, som består af Assens, Esbjerg, Herning, Holstebro, Odsherred, Randers, Slagelse og Vordingborg kommuner, sig mod Christiansborg for at forsøge at overtale politikerne til at ændre på de økonomiske vilkår for landets kommuner.

Med i bagagen har borgmestrene et ændringsforslag fra Bedre Balance, og det er dét forslag, der har potentiale til at levere en merindtægt på 97,4 millioner, årlige kroner til Esbjerg - hvis ellers et flertal i Folketinget synes, det er en god idé.

Udligning

Det kommunale udligningssystem består af et bloktilskud samt en række forskellige udlignings- og tilskudsordninger. De tre største udligningsordninger er:

Landsudligningen, der omfatter alle landets kommuner og finansieres af statens bloktilskud til kommunerne samt af enkelte, velstående kommuner. En kommune modtager eller betaler 61 procent af kommunens beregnede strukturelle henholdsvis under- eller overskud. Ifølge Bedre Balance blev der i 2018 fordelt i alt cirka 48,2 milliarder kroner til kommunerne via den ordning.

Hovedstadsudligningen omfatter 34 kommuner i og omkring hovedstaden og finansieres via en omfordeling mellem kommunerne i området. En kommune modtager eller betaler herefter 28 procent af kommunens beregnede strukturelle henholdsvis under- eller overskud. Der blev i 2018 omfordelt i alt 2,9 milliarder kroner.

Udligning for kommuner med højt strukturelt underskud omfatter kommuner uden for hovedstadsområdet, som har et beregnet strukturelt underskud pr. indbygger, der er større end 95 procent af det landsgennemsnitlige underskud per indbygger. Disse kommuner modtager et tilskud på 32 procent af den del af det strukturelle underskud per indbygger, som overstiger grænsen. Ordningen finansieres af statens bloktilskud til kommunerne. Der blev fordelt cirka 6,8 milliarder kroner til kommunerne via den ordning i 2018.

Annonce

Bedre service

Det offentlige slagsmål mellem hovedstadskommunerne på den ene side og provinskommunerne på den anden om de økonomiske rammevilkår har efterhånden stået på i adskillige år. I den forrige VLAK-regerings tid kuldsejlede forhandlingerne om den såkaldte udligningsreform, men den socialdemokratiske regering har bebudet, at nye forhandlinger vil gå i gang inden længe.

De to borgmestre har bedt om og fået foretræde for Folketingets Social- & Indenrigsudvalg med det klare mål at overtale dem til at sikre en "fair reform" af udligningssystemet, der fordeler penge til hovedstads- og provinskommuner. Under foretrædet vil Frost Rasmussen og hans socialdemokratiske borgmesterkollega blandt andet argumentere for, at de kommende forhandlinger bør munde ud i et nogenlunde ensartet skatte- og serviceniveau på tværs af landet.

- Som det er i dag, ligger de 50 fattigste kommuner - efter udligning - allesammen i provinsen, mens der blandt de 30 rigeste kommuner er hele 28 hovedstadskommuner. Det er en markant skævhed, som primært skyldes, at der i hovedstadsområdet er et højere udligningsniveau end i resten af landet. Bedre Balance foreslår derfor, at det høje udligningsniveau i hovedstadsområdet udbredes til hele landet, så alle landets 98 kommuner får mere ensartede vilkår for at levere service til deres borgere, siger Jesper Frost Rasmussen.

Annonce

Ensartethed

Frost Rasmussen tilføjer, at der er store forskelle på kommunernes skattegrundlag og kommunernes udgiftsbehov landet over, og dermed også stor forskel på, hvilken service, den enkelte kommune har råd til at levere til sine borgere.

- Faktum er, at hovedstadskommunerne har råd til at bruge 28 procent mere på dagpasning per barn end provinskommunerne, og at hovedstadskommunerne har råd til at betale 11 procent mere per folkeskoleelev end provinskommunerne. Desuden kan hovedstadskommunerne bruge 13 procent mere per ældre borger end provinskommunerne, selv om borgerne i provinsen betaler en højere skat end i hovedstadsområdet, siger Jesper Frost Rasmussen.

Nogle af de nøgletal, som formandskabet i Bedre Balance har med i tasken og givetvis også vil slå på under foretrædet, er, at borgerne i provinsen betaler 7,5 milliarder kroner mere i skat end borgerne i hovedstadskommunerne, selv om serviceniveauet på tre store velfærdsområder som børnepasning, folkeskole og ældrepleje er 10 milliarder kroner lavere end i hovedstaden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kritisk corona-udvikling: Smitten stiger stadig i Kolding og Esbjerg

Danmark

På kanten af kaninhullet

Varde

Birgit fulgte sin mand i døden

Annonce