Annonce
Sønderborg

Borgmester frustreret over manglende svar fra Ankestyrelsen

Omkring 170 personer deltog i borgermøde, da det kom frem, at Sønderborg Kommune selv vil stå for driften af Dalsmark Plejehjem. Debatten var heftig, for langt de fleste var imod. Arkivfoto: Timo Battefeld
Byrådet skal nu igen forsøge at finde en løsning på dilemmaet, der splittede flertallet sidste år. Vi risikerer, at andre aktører på området forlanger at opgaven sendes i udbud, forklarer borgmester Erik Lauritzen (S).

Rinkenæs: Da Sønderborgs borgmester Erik Lauritsen (S) i januar 2019 bad Ankestyrelsen om hjælp til at tolke juraen, havde han håbet på et svar i løbet af et par måneder.

I stedet er der gået et halvt år uden, at byrådet i Sønderborg har fået klar besked om det, Erik Lauritzen spurgte om: Vil det være lovligt at lade Danske Diakonhjem fortsætte i den nuværende driftsaftale, og er det muligt at trække opsigelsen tilbage?

Han er skuffet over Ankestyrelsens manglende stillingtagen:

- Jeg er træt af, at selv om vi har så mange ankenævn og styrelser, så kan man ikke fået et ordentlig svar. Det er da frustrerende, siger han.

Men I kan jo spørge Klagenævn for Udbud, som Ankestyrelsen også foreslår?

- Ja. Det kan være relevant at gøre, for vi står stadig med et dilemma: Hvis vi annullerer opsigelsen og lader Danske Diakonhjem fortsætte, kan andre aktører på området jo med rette sige, at opgaven burde sendes i udbud, og at vi handler mod bedre vidende ved ikke at gøre det, pointerer Erik Lauritsen.

Annonce

Sagen kort

Sønderborg Kommune opsagde 1. januar samarbejdet med Danske Diakonhjem, som gennem mere end 40 år har drevet plejehjem i Rinkenæs. Oprindelig var Danske Diakonhjem også ejer af bygningerne, men efter en større ombygning blev de købt af daværende Gråsten Kommune, der indgik driftsaftale med Danske Diakonhjem.

I 2017 udløb en uopsigelighedsperiode på 10 år. Forvaltningen i Sønderborg mente, at driftsaftalen hermed også var udløbet, og at den ikke kunne forlænges uden, at opgaven med at drive plejehjemmet blev sendt i udbud.

Det ønskede et flertal af byrådet ikke, hvorfor man besluttede, at kommunen selv fremover skulle drive plejehjemmet. Danske Diakonhjem blev sagt op fra 1. januar 2020.

Politikerne havde fået at vide, at det ville være ulovligt at lade Danske Diakonhjem fortsætte. Danske Diakonhjem hyrede et advokatfirma, som var af modsat opfattelse, og efter massiv presseomtale og borgermøde vaklede flertallet bag beslutningen.

Løsningen blev at spørge Ankestyrelsen.

Sagsbehandling var ok

På ét punkt er Erik Lauritzen tilfreds med svaret fra Ankestyrelsen:

- Styrelsen slår fast, at sagsfremstillingen var i orden. Det glæder mig på forvaltningens vegne. Byrådet traf beslutningen på et oplyst grundlag, fremhæver han.

Ankestyrelsen bemærker nemlig, at Sønderborg Kommune på forhånd havde indhentet en juridisk vurdering af sagen fra advokatfirmaet Horten. Det forhold, at et andet advokatfirma, nemlig Lundgrens, var lodret uenig med Horten, mener Ankestyrelsen ikke giver anledning til, at den vil rejse en tilsynssag.

Erik Lauritzen ønsker ikke at udtale sig om, hvordan Socialdemokratiet helst vil have sagen løst: Vil partiet foretrække, at byrådet annullerer opsigelsen og lade Danske Diakonhjem fortsætte, som om intet var hændt? Vil partiet anbefale at sende opgaven i udbud, som socialdemokraterne tidligere har modsat sig, eller vil de foretrække at lade kommunen overtage driften?

- Vi får en orientering og en drøftelse i økonomiudvalget på onsdag. Før det ønsker jeg ikke at foregribe noget, svarer han.

Ankestyrelsen bemærker, at den ikke kan behandle spørgsmålet om, hvorvidt kommunen kan trække opsigelsen af driftsaftalen tilbage. For det er et spørgsmål af "aftaleretlig karakter, som falder uden for tilsynets kompetence", forklarer Ankestyrelsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce