Annonce
Trekantområdet

Borgmester glæder sig over regeringsskifte - men kan ikke lokkes af ministerpost

Borgmester Jacob Bjerregaard, partiformand Mette Frederiksen og folketingskandidat Jens Jonatan Steen, der i løbet af valgkampen var på gaden i Fredericia. Arkivfoto: Søren Gylling
Jacob Bjerregaard (S) noterer sig især, at der er flyttet mange stemmer fra højrefløjen til venstrefløjen. Han afviser, at han kunne finde på at forlade rollen som borgmester til fordel for en ministerpost.

Fredericia: Borgmester Jacob Bjerregaard (S) betegner onsdagens folketingsvalg for et af de mest bemærkelsesværdige i mange år.

- Det er et markant valg. Der er mange 100.000 vælgere, som er vandret hen over midten. Jeg tænker tilbage på 2001, når jeg skal finde et valg, hvor der er sket så stor forandring i Folketinget. Jeg analyserer stadig lidt på tallene, men det er et vildt og markant valg, og jeg er selvfølgelig glad, siger Jacob Bjerregaard med henvisning til, at rød blok med Socialdemokratiet i spidsen nu har flertal.

Fredericiakredsen er blandt de steder i Sydjylland, hvor Socialdemokratiet høster den største stemmeandel. Her fik partiet 30,7 procent af stemmerne. Kun i Esbjerg Bykredsen ligger partiet højere med 30,9 procent.

I løbet af i dag fintælles der, og det bliver afgjort, hvem der skal sidde i Folketinget. En af de lokale kandidater Susanne Eilersen (DF) har allerede meldt ud, at hun ikke tror, at hun opnår genvalg, og det er også endnu uklart, hvorvidt Socialdemokratiet spidskandidat i Fredericia, Jens Jonatan Steen, har opnået nok stemmer. Hvad et folketing uden fredericianske repræsentanter vil betyde, ønsker borgmesteren dog ikke at spekulere i endnu.

- Vi tæller først op i dag. Jeg håber da, at både Jens Jonatan bliver valgt, og at Susanne bliver genvalgt. Vi må lige se, før vi begynder at konkluderer på det.

- Jeg krydser stadig fingre for, at vi er repræsenteret efter i dag, siger Jacob Bjerregaard.

Annonce

Skuffet over stemmeprocent

For anden gang i træk faldt stemmedeltagelsen ved et folketingsvalg på landsplan. I Fredericia var der også færre, der stemte end ved sidste valg. I 2015 stemte 84,5 procent af de stemmeberettigede, mens 82,2 procent valgte at benytte deres stemmeret ved årets valg. Det fald ærgrer borgmesteren - især fordi det er noget, kommunen har haft fokus på.

- Jeg ved ikke, om det skyldes grundlovsdag, godt vejr eller noget andet. Man kan godt komme med alle mulige gisninger. Vi har arbejdet ret intenst for at få en højere valgdeltagelse, både på sociale medier og ved at inddrage jer medier. Det skal vi fortsætte med at gøre. Jeg er selvfølgelig stadig glad for, at mere end fire ud af fem stemmer, men jeg så da gerne, at vi lå højere, det skal da ikke være nogen hemmelighed.

Mette Frederiksen virker målrettet i forhold til at danne en ren socialdemokratisk regering, og med det er der udsigt til, at der skal findes en del ministre i Socialdemokratiet. Fastholder du, at du ikke kunne være fristet af en ministerpost, hvis hun ringer?

- Ja, det gør jeg. Jeg synes, vi har gang i rigtig meget spændende i Fredericia. Jeg har også et familieliv, der fungerer rigtig godt ved at bo og arbejde i Fredericia, og det holder jeg rigtig meget af. Den rejse, Fredericia er på lige nu, er vigtig at holde fast i, og det har jeg ikke lyst til at give slip på. Der er sået så mange frø, som vi høster nu, og det er fantastisk at være en del af. Så jeg bliver i Fredericia, siger Jacob Bjerregaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce