Annonce
Kolding

Borgmester håber, Kolding Kommune ændrer beslutning: - Tiden er løbet fra at bruge havet som losseplads

I 2018 var stemningen i top ombord på galeasen Aventura, da de tre Lillebælt-borgmestre Jørn Pedersen (V), Kolding, Johannes Lundsfryd (S), Middelfart og Jacob Bjerregaard (S), Fredericia, indviede Naturpark Lillebælt præcis der, hvor der er lige langt til de tre kommuner. Nu er de tre borgmestre i dialog om Kolding Kommunes planer om at klappe havneslam i Lillebælt. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Borgmester Jacob Bjerregaard tror, at Kolding Kommune besinder sig og finder alternativ løsning til at dumpe fjordslam ved Trelde Næs. Lovgivning bør tilpasses nyt natursyn, mener han.
Annonce

Lillebælt: Det udløste et ramaskrig, da der for nylig var udsigt til udledning af urenset spildevand i Øresund. Det var promiller af den normale udledning, der sker, men sagen blev politisk, og udledningen bremset. Den situation, tror borgmester Jacob Bjerregaard (S), vil gentage sig i forhold til slam fra Kolding.

- Der er ingen tvivl om, at naturen har fået en kraftigere stemme end før. Sagen fra Øresund viste, at der jo godt kunne findes en alternativ løsning. Overborgmesteren gik ind i sagen, og så var det umulige pludselig muligt. Vi skal væk fra at bruge havet som losseplads, siger Jacob Bjerregaard.

Han har været i kontakt med sin borgmesterkollega i Kolding Jørn Pedersen (V).

- Jeg har opfordret ham til, at de ser på sagen en gang til og får overvejet, om der kan findes et alternativ til dumpningen. Det, har jeg tillid til, sker, siger Jacob Bjerregaard.

- Der er allerede kigget på alternativer i projektet, og andre løsninger synes ikke at være realistiske. Hvis Kolding alligevel ønsker at dumpe, hvad gør Fredericia Byråd så?

- Økonomiudvalget drøfter allerede mandag (i dag, red.) vores muligheder. Vi får en redegørelse fra forvaltningen, så vi også kender det faglige indhold i sagen. Vi har alle en stor interesse i, at denne sag bliver løst til gavn for Lillebælt, siger Jacob Bjerregaard.

Annonce

Ny rapport på vej

Jørn Pedersen oplyser, at Kolding Kommune har bedt rådgivningsfirmaet Cowi om en gang til at vurdere alternativer til klapning.

- Vi har været det igennem og har ikke kunnet finde en løsning. Nu gør vi det igen og får det vurderet ud fra økonomi og praktik, siger Jørn Pedersen.

Jacob Bjerregaard har allieret sig med Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd (S).

- Vi har talt om situationen og er enige om, at vi vil arbejde for at forhindre, at der dumpes. Johannes er lige som jeg meget optaget af, at vi får taget de nødvendige hensyn til Lillebælt, som, vi ved, er meget presset, siger Jacob Bjerregaard.

Jørn Pedersen konstaterer, at der er gået følelser i debatten, og har derfor forståelse for sine borgmesterkollegers reaktion.

- Det er meldt ud, som om det er havneslam, som er forurenet, men det er ikke tilfældet. Det er materiale, der overholder alle grænseværdier, pointerer Jørn Pedersen og hæfter sig ved, at klapmetoden er helt almindelig og anerkendt.

Annonce

ADP fandt anden løsning

Kolding Havn afleverer slam til klappladsen, og det samme gør Vejle Havn.

- Og Middelfart har uddybet deres marina og sejlet materialet til Trelde Næs. Mig bekendt har ADP i Fredericia også uddybet deres lystbådehavn og klappet materialet ved Skanseodden, siger Jørn Pedersen.

ADP har imidlertid ikke klappet materiale i den forbindelse.

- Rene og let forurenet materialer blev indbygget i miljødepot ved kaj 19. Mere end let forurenet blev kørt til godkendt modtager. Det er almindelig praksis med opbygning og udvidelse af kajarealer, oplyser adm. direktør ved ADP Rune Rasmussen.

Baltic Pipe vil dumpe 254.000 kubikmeter havbund og Kolding Kommune 360.000 kubikmeter fjord- og havneslam. Det skal placeres på klappladsen ud for Trelde Næs, som af Miljøstyrelsen er udpeget til klapplads. Borgmester Jacob Bjerregaard mener at der skal presses på for at finde andre løsninger. Det skal lægges ind som præmis, når man laver projekter, der kræver opgravning på havet, at der findes mere bæredygtige løsninger. Arkivfoto:Peter Leth-Larsen

I denne uge lyder startskuddet til den fælles kommunale indsats for at skabe et Lillebælt i balance. Et storstilet projekt, hvor der skal postes millioner i stenrev, formidling og naturgenopretning via fondsmidler og støtte fra Fredericia, Middelfart og Kolding kommuner.

- Vi skal have rettet balancen i Lillebælt op, og vi har et vigtigt samarbejde omkring Naturpark Lillebælt, så vi skal undgå at forurene unødigt. Der kan ske uheld, som vi desværre oplevede det ved Dan Gødning-branden, men vi skal ikke bevidst påføre Lillebælt forurening, mener Jacob Bjerregaard.

Annonce

Styrelse bør vente

Borgmester Jørn Pedersen slår fast, at Kolding Kommune i lighed med de øvrige har fokus på et rent Lillebælt. Derfor har man også været optaget af at sikre, at materialerne, der dumpes, er miljømæssigt forsvarlige.

- Kolding Kommune påpeger, at der ikke er en miljøskadelig effekt ved at dumpe materialet. Handler det her ikke om følelser ligesom ved Øresund, hvor udledningen bare var en dråbe i havet?

- Det er vigtigt at forstå, at havet består af dråber, og vi skal undgå at forurene i det omfang, vi tidligere har gjort. Vi bekymrer os i Fredericia om verdensmålene og ikke mindst verdensmål 14, der handler om havet. Når der er mulighed for at planlægge sig uden om en forurening, så skal det ske, siger Jacob Bjerregaard.

Slam-sagen kort

Kolding Kommune har i flere år forberedt det ambitiøste byggeprojekt Marina City.

23 byrådsmedlemmer har godkendt projektet, som skal give plads til en ny marina og en bydel med 400 bæredygtige boliger.

For at kunne realisere planen er det nødvendigt at bortskaffe 360.000 kubikmeter bundsediment fra Kolding inderfjord. Sedimentet er i konsistens som øllebrød.

Der har været overvejet og vurderet alternativer til at sejle materialet til Trelde Næs, men mulighederne har ikke været realistiske.

Kolding Kommune har derfor søgt klapningstilladelse til bundmaterialet.

Det skal efter planen sejles til Trelde Næs og dumpes henover tre-fem uger i 2021.

Miljøstyrelsen skal give tilladelse til klapningen. Styrelsen er i gang med at se på ansøgningen og foretager en høring hos relevante myndigheder.

Modstandere af Marina City-projektet har sået tvivl om, hvorvidt bundmaterialet vil udløse miljømæssige konsekvenser i Lillebælt. Det modsvares af de undersøgelser, Kolding Kommune har fået udarbejdet af Cowi.

Sagen har vakt furore blandt borgere og politikere i Fredericia Kommune, ligesom miljøminister Lea Wermelin (S) har fået flere spørgsmål om dumpningen fra bl.a. Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ellen Trane Nørby (V).

Kolding Kommune besluttede i april at bede Cowi udarbejde en rapport over mulige alternativer til klapning.

Rapporten ventes klar til efteråret.

- Hvis dumpningen skal forhindres, skal Miljøstyrelsen sige nej. Hvis Kolding Kommune kan godtgøre, at sedimentet ikke er miljøskadeligt, så kan styrelsen vel ikke sige nej?

- Med den viden, vi har fået på nuværende tidspunkt, er der tale om klapning af både rent og urent materiale. Hvis det står til troende, ser jeg to muligheder her. Enten vælger Kolding Kommune en anden løsning, eller også bør Miljøstyrelsen sige nej. Sagen har allerede udløst reaktioner på Christiansborg, og sagen viser, at der er behov for, at Folketinget ser på de metoder, vi tillader i dag. Når vi giver tilladelser til byggeri på land, stiller vi store krav til, at man tager hensyn til miljøet med brug af de nyeste teknologier. Bygherrerne ved, at de skal indregne omkostninger til at få fjernet forurenet jord. Det skal enten nyttiggøres eller renses. Den præmis bør også gælde, når det handler om projekter på søterritoriet, siger Jacob Bjerregaard.

- Du er formand for udvalget for miljø og energi i Kommunernes Landsforening. Er det en sag, du vil tage op over for de andre kommuner?

- Helt klart er det et spørgsmål, vi skal drøftet både i kommunerne og med Christiansborg, siger Jacob Bjerregaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Ansat på plejehjem under coronaudbrud: - Det gør ondt at se døende beboere i øjnene, når man ikke har en chance for at give den nødvendige omsorg

Annonce