Annonce
Kolding

Borgmester: Havnevirksomheder bidrager kun lidt til kommunekassen

Alle pladser var fyldt til JydskeVestkystens læsermøde mandag aften. Foto: Søren Gylling

Kun en enkelt million af Kolding Kommunes indtægter fra virksomhedsskat kommer fra havnens virksomheder, sagde borgmester Jørn Pedersen (V) på læsermøde hos JydskeVestkysten mandag aften.

Kolding: De 16 virksomheder på Kolding Havn, der skal flytte væk fra området de kommende år som følge af byrådsflertallets aftale om at lukke erhvervshavnen, bidrager kun i beskedent omfang til kommunekassen med virksomhedsskat.

Det sagde borgmester Jørn Pedersen (V), da han mandag aften var i ilden til et JV Direkte-læsermøde i JydskeVestkystens mediehus på Essen i Vonsild. 80 abonnenter havde sikret sig en billet til mødet med borgmesteren, og dermed var der fuldt hus.

Inden debatten om politikernes omdiskuterede beslutning om at udfase erhvervshavnen blev sluppet løs, gjorde Jørn Pedersen rede for en meget lang række af forhold, som ligger bag byrådsflertallets historiske havneaftale, der faldt som en bombe for de fleste på et pressemøde den 14. november.

Herunder fremhævede Jørn Pedersen, at Kolding vokser og har brug for flere boliger, at antallet af arbejdspladser stiger mere end antallet af borgere i Kolding i den arbejdsdygtige alder, at byen stille og roligt trænger sig tættere og tættere ind på erhvervshavnen, og at de 50.000 lastbiler, som hver år fragter gods til og fra havnen, belaster Kolding by med 100 tons CO2 årligt.

Annonce

Jeg kan roligt sige, at det ikke er skatteindtægterne fra vores havnevirksomheder, der holder os oppe.

Jørn Pedersen (V), borgmester
Jørn Pedersen fremlagde en masse tal og faktuelle oplysninger, før debatten om politikernes beslutning om at udfase Kolding Havn blev sluppet løs. Foto: Søren Gylling

En million

- Og så har der været meget debat om, at vi lukker havnens arbejdspladser i forbindelse med vores beslutning. Hvis man tager udgangspunkt i havnens egne tal, så er 163 det antal, vi drøfter, ud af de 51.700 job, der er i alt i Kolding Kommune, påpegede borgmesteren - og så afviste han de kritikere, som har kaldt havneaftalen "det rene indgreb i kommunekassen":

- Jeg kan roligt sige, at det ikke er skatteindtægterne fra vores havnevirksomheder, der holder os oppe. Fakta er, at havnevirksomhederne bidrager med under en million kroner ud af de 119,4 millioner kroner, Kolding Kommune årligt har i indtægt fra virksomhedsskat. Det kan enhver regne ud ved at se i virksomhedernes regnskaber, sagde Jørn Pedersen, som selv har haft gang i tasterne.

Og borgmesteren regnede videre.

- For hvis vi får 2000 nye borgere ind i de kommende boliger på havnen, så vil de bidrage med ikke under 100 millioner kroner i indtægtsskat, og skatter fra nye liberale virksomheder og salg af byggeretter vil bidrage yderligere. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at vores aftale er et voldsomt indgreb for de 16 virksomheder, der bliver berørt, sagde han.

JV-Direkte-læsermødet var kun for JydskeVestkystens abonnenter, men Jørn Pedersen lovede, at han vil stille op til alle de møder, han inviteres til for at drøfte havnens fremtid. Foto: Søren Gylling
Borgmester Jørn Pedersen fik mange kritiske spørgsmål af de fremmødte. Foto: Søren Gylling
Kolding Erhvervshavn vil være et afsluttet kapitel i Koldings historie senest i 2043, med mindre det lykkes nogen at få politikerne til at ændre holdning. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];