Annonce
Sønderborg

Borgmester i Sønderborg: Tour de France giver fantastisk view over Sønderborg

I midten ses Sønderborgs kommunaldirektør Tim Hansen sammen med Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen til højre, til pressemødet i Vejle. Foto: Mette Mørk
Sønderborg er målby, når Tour De France slutter sin tredje og sidste etape 4. juli 2021. Af den 182 kilometer lange rute vil 30 kilometer foregå i Sønderborg Kommune.

Sønderborg: Det har længe været kendt, at Tour de Frances sidste etape i Danmark i juli 2021 ville ende i Sønderborg. Men ville målstegen blive placeret på Dybbøl Banke, som den har været flere gange før under PostNord Danmark Rundt. Og igen den 12. august i år, når 2. etape af PostNord Danmark Rundt har målstreg på Dybbøl Banke.

På et pressemøde i Vejle tirsdag blev det afsløret, at målstregen bliver placeret i Sønderborg By på en af hovedvejene ind mod byen. Det glæder Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen, at hele 30 kilometer af den 182 kilometer lange rute ligger i Sønderborg Kommune.

- Jeg er rigtigt godt tilfreds med ruten i Sønderborg. Nogle ville gerne have mål på Dybbøl Banke, men det kan ikke lade sig gøre. Vi får til gengæld touren gennem de små landsbyer og forbi vores havnefront. Det kommer til at give et fantastisk view over Sønderborg, siger Erik Lauritzen.

Feltet vil bevæge sig fra Felsted i Aabenraa Kommune, forbi Gråsten Slot, over Dybbøl Banke, langs Sønderborgs havnefront med Alsik Hotel og Sønderborg Slot.

Tredje etape

3. etape foregår søndag den 4. juli fra Vejle og vil passere Jelling, Kolding, Haderslev, Hejlsminde og Genner Strand, Aabenraa og slutte i Sønderborg.

Sportslig rute

Ifølge Alex Pedersen, der er direktør for Grand Départ Copenhagen, har der været mange hensyn at tage, da de tre etaper skulle ruteplanlægges.

- Vi skulle lave en sportslig udfordrende rute, hvor vi samtidig sælger Danmark bedst. Der skal også være en god publikumsoplevelse. Det var også et ønske, at den tredje etape skulle ligge tæt ved en lufthavn ved den sydlige grænse, siger Alex Pedersen.

Jesper Schack fra Sønderborg har planlagt ruten fra Aabenraa til Sønderborg, hvorefter den er blevet godkendt.

- Vi har forsøgt at få ruten omkring Sønderborgs vartegn som Gråsten Slot, Dybbøl Mølle og hele havnefronten. Vi får også rytterne langs kysten, det bliver flot fra en helikopter, siger Jesper Schack.

Rytterne vil passere Dybbøl Banke og havnefronten, der delvist er belagt med brosten.

- Det bliver en spændende rute med blandet vejbelægning med brosten og asfalt. Der kommer nogle gode sving uden, at det giver alvorlige styrt. Det bliver en sportslig god rute samtidig med, at der blive nogle publikumsområder spredt ud over hele ruten, siger Jesper Schack.

Frank Jensen, der er formand for Grand Départ Copenhagen og overborgmester i København er glad for, at Tour de France kommer til Syd- og Sønderjylland:

- Jeg er glad for, at touren kommer til Kolding, Haderslev og Aabenraa med de smukkeste egne af Øst- og Sønderjylland inden det flotte opløb i Sønderborg, siger Frank Jensen.

Ruterne vil blive lukket i tre-fire timer op til løbet blandt andet på grund af de reklamekaravaner, der kører gennem ruten.

Når tredje etape er slut vil deltagerne bliver transporteret til Sønderborg Lufthavn, hvor en række fly vil transportere deltagerne til Frankrig.

Annonce
Sønderjylland For abonnenter

Sønderjyder med succes: Mesterkokke med Michelin-stjerner opvokset i samme mindre by

Danmark

Lørdagens coronatal: Antallet af indlagte falder til det laveste siden midt i august

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Efter en komplet makeover er graffitien tilbage på busstationen: - Det er jo noget svineri, og de tager mine penge

Tønder For abonnenter

Eksplosivt: Tyskere køber huse i Tønder som aldrig før

Sønderborg

Nybyggeri i historisk bymidte: Firma får ja til at opføre fem etageejendomme

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Rutineret lejesvend vil ikke bare slukke en brand. Han vil blive i SønderjyskE, og han mener ikke, at alderen er et problem

Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter en trafikulykke

Vejen For abonnenter

Lottes lille datter kæmper med spiseproblemer: - Fagfolk siger, at hun kun lige spiser, så hun kan holde sig kørende og overleve

Sønderborg

Tandslet rammer plet: Kæmpe indsats fra byen og sponsorer skaber ny bymidte

Billund

Hotel Propellen er blevet solgt: Skifter ejer den 1. oktober

Haderslev For abonnenter

Kandis-sang og hunden Rocky reddede René fra at tage sit eget liv

Billund For abonnenter

Se drone-video: Sådan ser Gyttegård Plantage og Grene Sande ud fra luften

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Strunck var et af lyspunkterne

EfB

Elias Sørensen: Vi var 10.000 gange bedre end dem i første halvleg

Annonce