Annonce
Esbjerg

Borgmester: Ingen mystik i fortrolig behandling af mastesag

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) mener ikke, at borgerne skal være bange for, at linjeføringen er klappet af, når Energinet offentliggør sit forslag til august/september, selv om Esbjerg Kommunes embedsværk løbende - og politikerne på udvalgsmødet den 7, maj - har kunnet komme med deres input. Arkivfoto: Martin Ravn
Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) ser ikke noget problem i, at politikerne i Plan & Miljøudvalget har fået en fortrolig orientering om Energinets forslag til linjeføring af den omdiskuterede 400 kV-forbindelse gennem Esbjerg Kommune.

Esbjerg Kommune: Der er ikke noget underligt i, at offentligheden ikke må se det foreløbige forslag til linjeføring, som Energinet har udarbejdet, og der er heller ikke noget mærkværdigt i, at politikerne i Plan & Miljøudvalget får en lukket orientering om, hvor langt Energinet er i arbejdet.

Det mener borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der heller ikke ser noget problem i, at embedsværket på Esbjerg Kommune har været fokuseret på at holde fortrolighed om Energinets fremadskridende arbejde med at lægge en rute for dels nedgravning, dels opsætning af de 35 meter høje og 38 meter brede højspændingsmaster mellem Idomlund og grænsen.

- Jeg synes faktisk ikke, der er noget mærkeligt i det. Hele humlen er, at det drejer sig om interne arbejdspapirer, siger han og fortsætter:

- Jeg kan da godt se, at det måske kan virke mystisk, at det politiske udvalg siger, at udvalget ikke har fået noget nyt at se, og når der så begæres aktindsigt i selvsamme materiale, så bliver et kort med forslag til linjeføring undtaget fra aktindsigten. Nu har jeg ikke selv deltaget i mødet, så jeg kan ikke give nogen forklaring på det, men meldingen fra et af Venstres udvalgsmedlemmer er i al fald, at de ikke så et decideret kort med en rute for masterne, siger Jesper Frost Rasmussen.

Annonce

Ikke klappet af

Han mener heller ikke, at borgerne skal være bange for, at linjeføringen er klappet af, når Energinet offentliggør sit forslag til august/september, selv om Esbjerg Kommunes embedsværk løbende - og politikerne på udvalgsmødet den 7, maj - har kunnet komme med deres input.

- Det er jo først, når Energinet offentliggør sit forslag, at høringsprocessen begynder. Der er alene en arbejdsproces i gang lige nu, og hvis man først begynder at offentliggøre udkast og foreløbige streger på et kort, så tror jeg, man skaber mere forvirring, end godt er. Så er der måske nogle, der ånder lettet op og andre, der bliver skuffede, uden at der er nogen grund til det. Det hele kan jo ændre sig mange gange endnu, og der er intet, der er afgjort, før høringsprocessen er slut og svarene herfra er behandlet, siger han.

Han tilføjer, at forvaltningens input til Energinet er af teknisk karakter.

- De handler alene om at oplyse, hvad planerne er for eksempelvis udstykninger i landsbyerne, hvor der er sårbar natur og så videre. Og jeg ved, at et input fra Plan & Miljøudvalget har været, at man skal nedgrave så lange stræk, som muligt, de steder, hvor man går i jorden, så vi ikke skal se på så mange tranformatorstationer. Esbjerg Kommune afgiver et samlet høringssvar, som til den tid vil være politisk bearbejdet, når høringsprocessen går i gang efter sommerferien, konstaterer Frost Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce