Annonce
Udland

Borgmester kræver penge fra Trump for 2016-besøg

Olivier Touron/Ritzau Scanpix
Ifølge borgmester i Tucson, Arizona, skylder Donald Trump stadig tusindvis af dollar for et besøg i 2016.

USA's præsident, Donald Trump, holdt mandag to vælgermøder i svingstaten Arizona. Det skete, på trods af at han stadig skylder 80.000 dollar svarende til 356.000 kroner for sit seneste besøg i delstaten.

Det oplyser demokraten Regina Romero, der er borgmester i byen Tucson - den ene af de to byer, Trump besøgte - ifølge avisen The Independent.

Hun fortæller, at hun inden vælgermødet skrev et brev til Trumps kampagne, hvori hun bad præsidenten om at betale udgifterne fra hans kampagnestop i byen i maj 2016 tilbage.

Regina Romero siger ifølge The Independent, at Trump skylder penge for at have lånt byens kongrescenter og for de sikkerhedsmæssige tiltag, som byen var nødt til at investere i på grund af besøget.

- Det, vi beder om, er, at han betaler skatteyderne i Tucson tilbage, siger hun.

Borgmesteren tilføjer, at hun i brevet også bad præsidentens kampagne om at respektere de restriktioner, som byen har indført for at bremse smitten med coronavirus.

I Tucson har det siden 20. juni været obligatorisk at bære mundbind i offentligheden, ligesom myndighederne også anbefaler at holde afstand.

Alligevel kunne præsidenten mandag eftermiddag lokal tid ses tale til tusindvis af sine støtter på et vælgermøde i lufthavnen i Tucson.

Ifølge lokalmediet Arizona Daily Star var mindst 2000 Trump-tilhængere mødt op. De stod tætpakket, ligesom flere af dem heller ikke bar mundbind.

Borgmesteren i Tucson havde på forhånd meldt ud, at myndighederne i byen ikke kunne gøre meget, hvis folk brød reglerne.

Hun frygter ifølge The Independent, at vælgermødet kan udvikle sig til en "superspreder-begivenhed".

Trump var mandag også på besøg i byen Prescott i Arizona.

Delstaten er særdeles vigtig for både Trump og hans modstander, Joe Biden.

Arizona har stemt på Republikanernes præsidentkandidat ved alle valg - med én undtagelse - siden 1948. Men i år tyder meningsmålinger på, at delstaten kan blive tæt - og måske endda den afgørende stat i valgmandskollegiet.

Derfor betragtes Arizona nu som en såkaldt svingstat.

/ritzau/

Arizona Daily artikel
Independent artikel
Annonce
Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Barejer oplever flere stoffer i nattelivet: Nu efterlyser han samarbejde med andre barer

Haderslev For abonnenter

Efterskolen satte hjerterne i brand: Ti år efter skal Laura og Frederik giftes

Tønder

Skiftedag: Kendt Tønder-kok i spidsen for nyåbnet restaurant i Skærbæk

Vejen

Bilentusiaster skynder sig langsomt: Lokal gruppe vil vise lir og lækre detaljer ved træf på Assersbølgård

Kolding For abonnenter

Han er firmaets mand og en "uddødende race": Nu kan revisor fejre 50-års jubilæum i samme virksomhed

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Ekspert: Verdens to store atommagter vil undgå endnu et kostbart våbenkapløb

Esbjerg

Jan vil boykotte hjerteklubben EfB efter træner-ballade: - Så længe ledelsen støtter en voldskultur, lægger jeg ikke en eneste krone i kassen

Danmark

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Aabenraa

16-årige pige fundet: Politiet var bekymret for hende

Aabenraa For abonnenter

Der er 51 år imellem dem: Biavl førte til venskab mellem Alexandra og Egon

EfB

Paul Conway holdt sit løfte til avisen: Nu er der kontakt mellem EfB og van der Vaart

Annonce