Annonce
Esbjerg

Borgmester og SDU-rektor til minister: Giv os nu den jurauddannelse

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) har sammen med SDU-rektor Henrik Dam sendt et brev til ministeren i et forsøg på at få et løfte om økonomisk støtte til oprettelsen af jurauddannelsen i Esbjerg. Arkivfoto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
Jesper Frost Rasmussen (V) og SDU-rektor Henrik Dam forsøger sig med en henvendelse til uddannelses- og forskningsminister om oprettelse af en fuld jura-uddannelse i Esbjerg. Henvendelsen er en opfølgning på delegationsbesøg på Christiansborg. Forventet årlig udgift for staten på 16 millioner kroner.

Esbjerg Kommune: Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) får nu en direkte bøn om oprettelse af en jura-uddannelse i Esbjerg fra borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og rektor for Syddansk Universitet (SDU), Henrik Dam.

Henvendelsen fra de to er en opfølgning på, at en større delegation fra Esbjerg i november sidste år drog til Christiansborg til et foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget for at forelægge ønsket og behovet. Siden anerkendte partiformanden for SF, Pia Olsen Dyhr, at der mangler jurister i Syddanmark, og hun lovede derfor støtte fra SF til at se på muligheden for at flytte en satellit af jurastudiet til Esbjerg.

I brevet til ministeren meddeler SDU, at man herfra er indstillet på at arbejde for at oprette en fuld jurauddannelse - bachelor og kandidat - i Esbjerg, hvis en række forudsætninger ellers er på plads. Det sker i erkendelse af, at Esbjerg Kommune og de vestligste dele af Region Syddanmark oplever udfordringer i forhold til kunne tiltrække og fastholde juridiske medarbejdere til de juridiske arbejdspladser i området. Ambitionen – og forventningen – er, at jurister, der uddannes lokalt, vil forblive i lokalområdet og søge arbejde her.

Foretrædet

  • I november sidste år stod borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) i spidsen for en delegation med borgmesterkollega og partifælle Erik Buhl fra Varde, direktør Susanne Nordenbæk og erhvervskonsulent Peter Hegelund, Business Esbjerg, advokat og partner Peter Kirk Larsen, Kirk Larsen & Ascanius, chefadvokat Martin Bondesen fra Det Faglige Hus og Ole Skøtt, campusleder på Syddansk Universitet i Esbjerg. Delegationen havde foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på Christiansborg.
  • Ved foretrædet fortalte advokat Peter Kirk Larsen blandt andet om, at man havde været nødt til at åbne kontor i København, fordi der er rekrutteringsproblemer i Esbjerg. Og det selv om Kirk Larsen & Ascanius gør utrolig meget for at sikre en fødekæde ved at tage fat i både folkeskole- og gymnasieelever. Kirk Larsen fortalte også, at virksomheden bruger mere end et årsværk på at rekruttere for at sikre fødekæden.

Klar til start

For at hele øvelsen skal lykkes, skal der penge til, men hverken SDU eller Esbjerg Kommune har mulighed for at stille risikovillig kapital til rådighed. Derfor er det helt afgørende, at staten træder til med et årligt bidrag på knap 16 millioner kroner, har SDU og Esbjerg Kommune regnet sig frem til. Beløbet bygger i øvrigt på et årligt optag på bachelor-uddannelsen på 50 studerende, og det er desuden afgørende for SDU, at en nyoprettet jurauddannelse i Esbjerg ikke udløser ændringer i antallet af studiepladser på den tilsvarende uddannelse på campus Odense.

Hvis SDU og Esbjerg Kommune får støtte fra ministeriet til den nye uddannelse i Esbjerg, skal der etableres studiejobs og praktikpladser til de studerende, så målet om at fastholde de studerende i området under og efter uddannelsen bliver nået, og de nyslåede jurister kan fylde de tomme stillinger i ikke blot Esbjerg Kommune, men også i andre kommuners offentlige forvaltninger, forskellige offentlige styrelser, der er opstået som led i udflytningen af statslige arbejdspladser, private virksomheder, advokatkontorer og andet i hele den vestlige del af Region Syddanmark.

Den del er borgmesteren på ingen måde bekymret for:

- Der er tilsagn fra private virksomheder, kommuner og statslige styrelser om oprettelse af studiejob og praktikpladser - det er vi fuldstændig klar til, for det er selvfølgelig en forudsætning for succes - og lokale advokatkontorer har desuden lovet at bidrage med eksterne forelæsere, siger Jesper Frost Rasmussen.

Annonce

Behovet

Med skrivelsen til ministeren er der nu leveret på den faktuelle information om behovet for - og økonomien bag - at sikre en fødekæde af veluddannet arbejdskraft.

- Nu er det så vigtigt, at der kommer en politisk forpligtelse inden 1. september, der er skæringsdatoen for ansøgningerne om at få lov at oprette nye uddannelser. De 16 millioner kroner vil formentlig skulle findes ved finanslovsforhandlingerne til efteråret, men vi håber selvfølgelig, at vi kan få en positiv tilkendegivelse allerede om kort tid, så vi selv kan komme i gang med forberedelserne, siger Jesper Frost Rasmussen, der håber, at de lokale folketingsmedlemmer vil presse på for at få jurauddannelsen placeret i Esbjerg.

- Ulla Tørnæs har forlængst tilkendegivet, at Venstre er med, og det samme har SFs partiformand, og nu håber vi bare, at regeringen vil træde til og sikre de ekstra midler, det koster at etablere en uddannelse på højeste niveau, så der også er attraktive uddannelser ude omkring i landet uden for de allerstørste byer, siger borgmesteren.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Efter 45 år i strandvejs-villa med havudsigt er tidligere minister flyttet ind i penthouselejlighed i indre by med sin hustru: Nu har han et godt råd til andre

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Nyd den 182 kilometer lange rute: Denne video tager dig med på Tour de France-stjernernes 3. etape hele vejen fra Vejle til Sønderborg - se om de kommer forbi dit hjem

Varde For abonnenter

I 12 år lå Heidi bundet til sin seng af smerter: Pludselig fik hun et syn og hørte en stemme – og nu er hun helbredt

Kultur

For 50 år siden fik grand prix-stjernen fra Ansager sin debut i barndomsbyen: - Jeg spillede og sang af hjertets lyst, og det er jo aldrig en dårlig indgang til tingene

Aabenraa

Politiet søger ung mand med rød kasket efter mystiske brande: - Vi er interesserede i at tale med ham

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Kolding For abonnenter

Beboer i kolonihave, hvor lig blev fundet nedgravet: Gerningsmænd kan have efterladt seddel om gravearbejde

Erhverv For abonnenter

Nabo til populært naturområde fandt døde havørreder i massevis på sin gåtur: Her er forklaringen

For abonnenter

Fynbo med fem robotfirmaer: Søren Juul køber op og skyder mange flere penge ind i robotterne

Varde

Maibritt vil kickstarte spritnyt projekt: Frivillige skal hjælpe ofre for seksuelle overgreb

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Aabenraa

To brande anmeldt tæt på hinanden med 10 minutters mellemrum: Politiet søger vidner

Sønderjylland For abonnenter

Mindre sønderjysk by er blevet tre nye reality-stjerner rigere: Deres familier rammes også af det

Kolding

Uhyggeligt solouheld: To unge mænd påkører træ

Annonce