Annonce
Tarm

Borgmester og viceborgmester er stadig lune på at erstatte det gamle rådhus med Innovest-lillebror

Både borgmesteren og viceborgmesteren er glade for idéen om at flytte de ansatte fra det utidssvarende rådhus i Skjerns midtby til et nybyggeri ved Innovest. Arkivfoto
Det er fortsat en god idé at erstatte det gamle rådhus i Skjern med en ny bygning ved siden af det nuværende Innovest i Skjern, mener borgmesteren og viceborgmesteren. Begge understreger også, at de har forståelse for den lokale kritik af en flytning ud af midtbyen.

Skjern: Selv om det har givet bekymrede panderynker i Skjern, at viceborgmester Søren Elbæk (S) før sommerferien lancerede idéen om at rive det gamle rådhus i Skjerns midtby ned og flytte de 180 medarbejdere fra beskæftigelsesafdelingen og borgerservice til et nybyggeri ved siden af Innovest, er både borgmesteren og viceborgmesteren fortsat varme på idéen.

Troen på projektet er ikke blevet mindre, efter økonomiudvalget er blevet præsenteret for et mere detaljeret regnestykke forleden.

- Business-casen er bestemt ikke blevet ringere. Der er selvfølgelig nogle forudsætninger, som skal være på plads. Men tallene ser meget fornuftige ud, siger borgmester Hans Østergaard (V).

Samme holdning har viceborgmester Søren Elbæk (S), som også fortsat ser gode muligheder i at få bygget en lillebror til Innovest, som kommunen køber sig ind i en del af.

Det vil blandt andet kunne betyde, at de mange medarbejdere kan få mere tidssvarende rammer at arbejde i, ligesom kommunen kan spare millioner på at renovere det gamle rådhus.

Annonce

Vil købe sig ind

Oprindeligt var det idéen, at Ringkøbing-Skjern Kommune skulle bruge halvdelen af det 5000 kvadratmeter store nybyggeri. Siden har kommunen regnet sig frem til, at man kun vil have brug for 1300 kvadratmeter.

Hvordan de økonomiske forudsætninger ser ud, holder politikerne for sig selv lidt endnu. Prisen for kommunen vil blandt andet afhænge af, hvad rådhusgrunden kan sælges til, og hvad det vil koste kommunen at købe en bid af et Innovest 2-byggeri som en slags ejerlejlighed.

Tidligere har Dagbladet fortalt, at byggeprojektet ville løbe op i omkring 70 millioner kroner. Udgiften skal en kommende bygherre stå for, ligesom udlejningen af de kvadratmeter kommunen ikke skal bruge.

- Det er min tanke, at vi skal være sikre på, at de øvrige kvadratmeter i en ny bygning skal kunne lejes ud, inden vi kaster os ud i projektet, siger Hans Østergaard.

Politisk opbakning

Både borgmesteren og viceborgmesteren er bevidste om den modstand, som byggetankerne har fået fra både borgere og handlende i Skjern, som er kede af at flytte de mange kommunale medarbejdere ud af centrum. Og den bekymring er værd at lytte til.

- Vi skal selvfølgelig kigge nærmere på, hvilken betydning det kan have for handelslivet, og jeg er helt sikker på, at vi også kommer til at diskutere den del, når der er borgermøde i Skjern på mandag, siger Hans Østergaard.

Søren Elbæk har tidligere fastslået, at der kan være gevinster ved at erstatte rådhuset med for eksempel boligbyggeri, fordi det kan være med til at skabe ny udvikling i midtbyen.

Hvis der skal arbejdes videre med planerne om at bygge en Innovest-filial, kræver det politisk opbakning. Projektet vil derfor blive diskuteret på byrådets budgetkonference sidst på måneden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce