Annonce
Billund

Borgmester om cykelløbet: Det sender positivt signal om Grindsted

Ib Kristensen mener, at cykelløbet i Grindsted samlet set er en god investering. Arkivfoto: Orla Lund
Billund Kommunes borgmester Ib Kristensen (V) mener, at der er flere ting på spil end bare markedsføring, når et cykelløb som PostNord Danmark Rundt kommer til byen.

Grindsted: Ib Kristensen (V), Billund Kommunes borgmester, giver forskningschef Rasmus Klarskov Storm ret i, at det ikke ville give mening at give 400.000 kroner for et cykelløb som PostNord Danmark Rundt, hvis meningen kun var at markedsføre Grindsted og Billund Kommune.

Han mener nemlig, at der er flere elementer i løbet, som er positive, og som derfor samlet set giver plus for byen og borgerne.

- Det er en kombination af det hele. Hvis vi kun så på det markedsføringsmæssige, tror jeg godt, jeg ville give ham ret. Men vi kan samtidig lægge den værdi oven i, som byen får ud af det, når der kommer mennesker til byen - selvom man altid kan diskutere antallet af gæster. Det sender også et signal om, at Grindsted er et sted, hvor der er aktiviteter, og der sker noget. Så jeg synes, der er mange ting, der er medvirkende til at sige, at det her er altså en god ting at gøre, siger Ib Kristensen.

Når cykelløbet er overstået torsdag, skal Billund Kommune på et tidspunkt evaluere både det løb samt de to andre cykelløb, som har været igennem Grindsted de sidste somre.

- Engang skal vi tage dem alle tre samlet og få snakket om, hvorvidt det har været det værd eller ej, siger Ib Kristensen.

Annonce

Nye begivenheder

Pengene kommer fra Billund Kommunes eventpulje, som har til formål at trække store arrangementer til kommune. Tidligere har samme pulje for eksempel været med til at betale for triatlonløbet Challenge Danmark i Billund.

Der er to millioner kroner i puljen hvert år, og selvom noget af puljen er uddelt, er der penge til flere andre arrangementer i de kommende år, nu hvor Billund Kommunes treårige aftale med Danmarks Cykle Union om cykelløb i Grindsted er udløbet.

Borgmesteren udelukker dog ikke, at cykelløb kan vende tilbage til Grindsted, selvom der ikke er noget på tegnebrættet lige nu:

- Det kan også være cykelløb. Det tør jeg ikke afvise. Men der er penge til at lave events både i Billund, Grindsted eller for den sags skyld også andre steder i kommunen, hvis det er noget, der er godt, siger borgmesteren.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce