Annonce
Tønder

Borgmester om festivalaflysning: Det er med blødende hjerte

Dengang der stadig var festival i Tønder. Borgmester Henrik Frandsen er ked af, at Tønder Festival, for første gang nogensinde, er aflyst. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Tønder Festival og alle andre større publikumsarrangementer i Tønder og omegn sommeren over er aflyst. Tønders borgmester, Henrik Frandsen, er trist på Tønders vegne.

Tønder: Det bliver en sommer uden et eneste af de arrangementer, som danskerne normalt sætter pris på at samles om. Tønder Festival ligger som bekendt i sidste weekend af august, og når dermed lige akkurat at være omfattet af Mette Frederiksens forbud.

- Det er da med blødende hjerte - det er det virkelig. For det første, så elsker jeg jo selv at være med til Tønder Festivalen. Og jeg ved, at der er rigtig, rigtig mange der lægger et stort arbejde i Tønder Festivalen og kan se frem til, at det skal de ikke i år, siger borgmester i Tønder, Henrik Frandsen (V).

Og også for Tønder by og for kommunen er det mere end ærgerligt, mener Henrik Frandsen, fordi:

- Det er jo sådan en uge, hvor hele kommunen fester og hvor hele Tønder by fester. Det er desværre aflyst i år, det er sådan vilkårene er, og det er der ikke så meget at gøre ved.

Annonce

Mister omsætning

Det er ikke bare den kendsgerning, at byens største kulturbegivenhed ikke bliver til noget, som optager borgmesteren. Også det forhold, at Tønder og hele omegnen går glip af en stor omsætning i festivaldagene, giver anledning til bekymring.

- Der er jo ingen tvivl om, at alle de aflysninger, alle de arrangementer, der ikke kan foregå - og det er ikke kun Tønder Festival, det er også Kloster Mærken og Fåre-Mærken i Højer og alle andre arrangementer - det gør, at der kommer til at mangle rigtig mange penge i rigtig mange kasser. Og det er meget bekymrende i den situation, vi står i, siger borgmesteren.

Udmeldingen fra statsminister Mette Frederiksen er så ny, at politikerne i Tønder endnu ikke har det fulde overblik over konsekvenserne for Tønder Festival eller de øvrige arrangementer, hverken nu eller på længere sigt.

- Det har jeg vanskeligt ved at overskue lige nu, hvordan situationen vil være, det må jeg sige. Vi står jo generelt, hele vejen rundt, i en meget uoverskuelig situation, hvor tingene jo ændrer sig fra dag til dag. Og jeg er sikker på, at der vil komme nogle udgifter omkring Tønder Festival på grund af dette her. Hvordan vi håndterer det, vil jeg meget gerne have lov at vende tilbage til, når vi har overblik over det, siger Henrik Frandsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Livsstil

Johnny fulgte lysten til et anderledes hjem: En rund drøm af et hus

Annonce