Annonce
Tønder

Borgmester om klipninger i Tyskland: Kan være udtryk for, at respekten for restriktionerne er vigende

Borgmester Henrik Frandsen håber, at frisører er det næste, der kan åbne op. Foto: André Thorup
Henrik Frandsen, borgmester i Tønder Kommune, tror, at det kan være et udtryk for, at respekten for restriktionerne er vigende, at nogen tager til frisør i Tyskland. Han opfordrer alle til at følge de gældende restriktioner, også selvom man kan synes, reglerne kan virke underlige.

Tønder: Flere tøndringe har siden 1. marts været et smut over grænsen for at blive klippet i Tyskland, selvom det ifølge Sundhedsstyrelsen ikke er et anerkendelsesværdigt formål, og man derfor efterfølgende skal selvisolere sig.

Ifølge Tønders borgmester, Henrik Frandsen, kan smutturene til Tyskland for at blive klippet være et tegn på, at opbakningen til de gældende coronarestriktioner er nedadgående.

- Når nogen er villige til at køre fem-syv kilometer væk fra Tønder ned til Sønder Løgum og blive klippet, kan det være udtryk for, at folk begynder at finde udveje, og laver deres egne regler. Normalvis kører man ikke så langt for at komme til frisøren, siger Henrik Frandsen.

Annonce

Regler for frisører og grænsehandel i Tyskland

Tager man til Tyskland for at gå til frisør eller købe ind, skal man senest 24 timer efter, man er ankommet til Danmark tage en coronatest. Derudover skal man gå i isolation i mindst fire dage, og når de er gået, kan man vælge at tage en PCR-test, som er en vatpind, der skal ned i svælget. Er den prøve negativ, kan man komme ud af isolationen. Er prøven derimod positiv skal man blive i isolation.

Overtrædelse af reglerne kan medføre en bøde på 3500 kroner, hvis det er første gang, man bliver taget.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Politiet. 

Han mener, at det har stor betydning, at alle bakker op om sundhedsmyndighedernes restriktioner, der gælder i Danmark. Også selvom man synes, at de kan være for hårde.

- Det er vigtigt, at alle bakker op om de restriktioner, der er lavet, og som gælder for alle. Også selvom de nogle gange kan virke underlige. Hvis nogen begynder at lave deres egne regler, går det ud over alle os andre, som dermed skal vente i endnu længere tid på en dag at kunne komme til frisøren, siger han.

En kedelig situation

For en måned siden argumenterede Henrik Frandsen for, at frisører var noget af det, som skulle åbne først op. Gerne i Tønder Kommune, hvor smitten har været lav igennem en længere periode.

- Jeg synes, det er en kedelig situation, at folk tager til Tyskland og går til frisør. Derfor er det vigtigt, at de restriktioner, der er, står mål med det smittetryk, som er. Det er også derfor, at jeg gerne så, at vi gik sammen med kommunerne i Varde, Fanø og Esbjerg for at åbne op, når nu smitten er så lav i de kommuner, siger han.


Hvis nogen begynder at lave deres egne regler, går det ud over alle os andre, som dermed skal vente i endnu længere tid på en dag at kunne komme til frisøren

Henrik Frandsen, borgmester i Tønder Kommune


Annonce

Unfair konkurrence

I næste fase af genåbningen har Henrik Frandsen fortsat frisørerne som den øverste prioritet sammen med de store skolebørn og ungdomsuddannelserne.

- Det er det, jeg tror, er det vigtigste, og det mest realistiske. Det er jo et eller andet sted også unfair konkurrence, at frisører i Tønder skal holde lukket, mens dem syv-otte kilometer syd for grænsen kan holde åbent. Derfor må det her være noget, man ser på næste gang, man skal genåbne noget, siger han.

Vil det ikke også være unfair konkurrence, hvis frisørerne i Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde havde åbent, mens nabokommunerne ikke havde, som du håber på?

- Det kan man måske godt sige, men jeg tror, at de frisører, der er her, ville have rigeligt at lave den første tid med deres egne lokale kunder. Og på et tidspunkt må de nabokommunerne også åbne op, siger han.

Læs mere i 1. sektion side 6-7

Annonce
Tønder For abonnenter

Dracula, Bohr og en valkyrie: Tæppet går til et rekordstort teaterprogram

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderjylland For abonnenter

Mor tog drastisk beslutning for at passe på sin stille søn: - Jeg  kommer til at skulle kæmpe for ham resten af skolegangen

Tønder For abonnenter

Michelle og Bo flyttede til Tønder for at få mere ro efter en turbulent tid med deres alvorligt syge datter: - Det er det bedste, vi har gjort længe

Vejen

Ungt nybyggerpar: Rødding har det hele

Varde For abonnenter

Oswald er den manglende brik: Han giver ro, tryghed og snevejr

Sydjylland For abonnenter

Speciallærer sagde stop: Elever kastede med knive, borede blyant i Lises hånd og rev hårtotter ud af hendes hovedbund

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Tønder For abonnenter

Efter omlægningen: Nye tider for trafikanterne i Tønder by

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Navne

Den sorte skønhed fangede Heidi og Jørgen

Varde For abonnenter

26 år gammel flyttede Nadia i eget hus - alene men med hund

Esbjerg For abonnenter

Efter et liv med tandpasta på væggene og dybe depressioner skulle Kristina vente fire måneder på hjælp: - Når jeg endelig har besluttet mig, så vil man også bare gerne have hjælpen

Haderslev

Kræn laver musik med udspring i sin diagnose: Det er som terapi for mig

Annonce