Annonce
Kolding

Borgmester om ny klage over havnelukning: Dansk Industri virker desperat

DI kæmper ihærdigt for at bevare Kolding Havn - men det klæder ikke organisationen, at den går ud med urigtigheder, mener Jørn Pedersen. Foto: Søren Gylling

Dansk Industris adfærd i sagen om Kolding Byråds beslutning om at lukke Kolding Havn er uklædelig, mener borgmester Jørn Pedersen (V), der endnu engang afviser DI's påstand om, at beslutningen er ulovlig.

Kolding: - Det klæder ikke Dansk Industri (DI), at organisationen går ud med urigtigheder gang på gang. Det må være et udtryk for desperation, når DI igen og igen forsøger at få nogen til at mene, at det vi har gjort, er ulovligt.

Sådan kommenterer borgmester Jørn Pedersen (V) Dansk Industris seneste angreb på Kolding Byråds politiske aftale om, at Kolding Erhvervshavn skal afvikles og udvikles til nyt byområde i løbet af de næste 25 år.

Aftalen blev godkendt af et stort flertal i Kolding Byråd den 27. november, og i beslutningen står der helt præcist, at by- og udviklingsforvaltningen "udarbejder og fremlægger en procesplan for, hvorledes aftalens hovedpunkter kan gennemføres inden for lovens rammer".

Alligevel klager DI og Brancheforeningen Danske Havnevirksomheder nu til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for at få erklæret beslutningen ugyldig, og organisationen hævder i en pressemeddelelse, at beslutningen er truffet "uden nærmere konsekvensanalyser, planlægning eller høring". DI's og havnevirksomhedernes advokat Niklas Korsgaard Christensen fra Plesner tilføjer i branchebladet Søfart, at beslutningen er truffet "uden om regler i planlovgivningen, som bl.a. indebærer en åben proces med høring af virksomhederne".

Annonce

Til ministrene

Seks store brancheorganisationer, herunder DI, henvendte sig lige før byrådets havne-beslutning den 27. november sig til tre ministre - nemlig erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og transport-, bygnings-, og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

Organisationerne opfordrede ministrene til at undersøge lovligheden af beslutningen, og hvis den er lovlig så nøje overveje, hvordan de danske havnes fremtid fremover reguleres på nationalt plan og ikke af de enkelte kommuner.

Ministrene har endnu ikke svaret.

En intention

Jørn Pedersen fastlår, at byrådsflertallet har vedtaget "en intention".

- Nu beder vi så vores forvaltning om at beskrive fremrykkervejen, og vi er allerede i dialog med virksomhederne på havnen for at få deres input.

- Så der er overhovedet ingen juridiske beslutninger truffet endnu, men fra vores rådgivere i Kommunernes Landsforening har vi klar besked om, at der intet er til hinder for, at vi arbejder hen mod en ny anvendelse af havnearealerne, siger Jørn Pedersen, der understreger, at der naturligvis følger offentlige høringer i henhold til planloven med alt, hvad dertil hører, når arbejdet engang når så langt, at der skal laves en ny lokalplan og kommuneplantillæg for en ny anvendelse af havneområdet.

DI mener også, at byrådsflertallet overtræder havneloven ved ikke at varetage havnevirksomhedernes interesse?

- Jamen, det gør vi da ligeså længe, der drives virksomhed på havnen. Det ses for eksempel ved, at vi fornyer virksomhedernes miljøgodkendelser. Men det er ikke det samme som, at vi er stavnsbundet til, at erhvervshavnen skal være erhvervshavn til evig tid.

Oplever du DI som utroværdig?

- Jeg har altid oplevet DI som en rigtig god samarbejdspartner, men den her samarbejdsform klæder ikke organisationen. Og så er der som sædvanlig en advokat, der tjener penge på det, mener Jørn Pedersen.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Billund

Uhyggen breder sig i mørket

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce