Annonce
Tønder

Borgmester om ny linjeføring: Det er fortsat en ommer

Den blå stiplede linje viser, hvor Energinet i det nye udspil foreslår kabellægningen af højspændingsledningen øst om Rørkær. Skitse: Energinet
Henrik Frandsen er fortsat ikke imponeret over Energinets nyeste udspil om linjeføring ned gennem Tønder. Kravet om mere kabellægning er ikke efterkommet.
Annonce

TØNDER: En enig kommunalbestyrelse i Tønder nærmest tordnede mod det oprindelige forslag til linjeføring af den kommende højspændingsledning gennem kommunen. Og tonen er umiddelbart ikke blevet mere forsonlig efter at Energinet onsdag spillede ud med en tilrettet løsning.

- Det oprindelige udspil var en ommer, og det er dette forslag også, lyder borgmester Henrik Frandsens spontane kommentar.

Han hæfter sig ikke mindst ved, at Energinet ikke har efterkommet kommunens krav om mere kabellægning.

- Godt nok lægges nu op at, der der graves lidt ned omkring Sæd, til gengæld bliver kabellægningen ved Bredebro mindre. For mig er det forsat en ommer, siger Henrik Frandsen.

Det oprindelige udspil var en ommer, og det er dette forslag også.

Henrik Frandsen, borgmester, Tønder Kommune

Annonce

Naturværdier

I det nu fremlagte forslag peger Energinet syd for Bredebro på en lidt mere vestlig linjeføring, og så indgår en ekstra kabellægning på strækningen mellem Rørkær og Sæd. Det sker for at friholde det uberørte, flade landskab nord for Sæd for tekniske anlæg.

Men den nu foreslåede kabellægning er altså ifølge borgmester Henrik Frandsen langt fra tilstrækkelig. Tønder Kommune har tidligere i kontante vendinger påpeget, at højspændingsledninger udsætter både kulturmiljøer omkring Tønder by og store naturværdi langs linjeføringen for en betragtelig belastning.

- Energinets infrastrukturprojekt giver nationalt set en samfundsøkonomisk gevinst, men i Tønder Kommune udhuler og forringer projektet derimod vores kultur, natur, landskab og turisme samt værdien af private ejendomme. Overodnet set har projektet ingen positiv effekt for Tønder Kommune og der er udelukkende tale om, at vi som kommune bliver bedt om at yde et bidrag til det øvrige samfund, uden at der sker nogen form for samfundsmæssig kompensation, skrev en enig kommunalbestyrelse i kommunens officielle indsigelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Liveblog: Stort flertal bag ny hjælpepakke - her er de vigtigste punkter

Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Annonce