Annonce
Tønder

Borgmester-opfordring: Indbring højskolesagen for tilsyn

Løgumkloster Højskole. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Borgmester Henrik Frandsen (V) opfordrede torsdag aften sine politiske modstandere til at indbringe højskoleforløbet for Ankestyrelsen. Men Claus Hansen (LA), der blev bakket op af flere politikere, ville ikke svar på, om han har tænkt sig at følge borgmesterens opfordring.

TØNDER: Det var en uhørt skarp borgmester, der torsdag aften i kommunalbestyrelsens indledte debatten til dagsordnens 23. punkt med titlen "Løgumkloster Højskole - Seniorhøjskole".

For selv om borgmesteren som formand for kommunens økonomiudvalg tidligere på torsdagen med resten af økonomiudvalget - herunder Claus Hansen (LA) - havde landet en politisk aftale om at bakke en ny højskole ledt af refugiet i Løgumkloster op, så var kanterne bestemt ikke blevet slebet af.

Således indledte borgmesteren punktet med at opremse en lang række angrebspunkter, som hverken han, andre eller ikke tilstedeværende personer ville eller kunne finde sig i. Det være sig indicier, beskyldninger eller bagvaskelse - endog antydninger om noget som helst.

Borgmesterens udmelding kom efter at Claus Hansen i torsdagens udgave af JydskeVestkysten fremlagde sin version - en redegørelse - af hændelsesforløbet omkring højskolen. Men borgmesteren pointerede igen og igen under mødet i byrådssalen, at det var Claus Hansens udlægning af sagen.

- Det er et politisk partsindlæg, skrevet af en politiker valgt i Tønder Kommune, sagde borgmesteren.

Annonce

Negativ opmærksomhed

Samtidig opfordrede borgmesteren Claus Hansen - ikke bare én med seks-syv gange - til at indbringe sagen for Det Kommunale Tilsyn (Ankestyrelsen, red.).

- Hvis man har modet til at gøre det, som Henrik Frandsen udtrykte det.

Ifølge borgmesteren er Claus Hansens "redegørelse" måske bragt for dagen for at lægge et røgslør ud over hans ageren i højskolesagen.

- Måske fordi du selv skiftede holdning den 5. august, sagde Frandsen, som i byrådssalen blev bakket op af partifællerne Irene Holk Lund og Daisy Dahl. Førstnævnte mente, at Claus Hansen ved at benytte sin såkaldte standsningsret, selv havde undermineret arbejdet med at få Seniorhøjskolen til at etablere sig på den konkursramte Løgumkloster Højskole.

Blandt andet efterlyste Irene Holk Lund en reaktion fra Claus Hansen i god tid. Hvorfor havde han ikke henvendt sig til forvaltningen eller kommunens direktion i stedet for at trække stikket i 11. time?

- Du taler så meget om ordentlighed. Der er ingen firmaer, der vil etablere sig, hvis de oplever så meget negativ opmærksomhed. Det, du gør, er ingen tjent med i Tønder Kommune, og det gør mig oprigtigt ked af det, sagde Holk Lund.

Nej til indberetning

Men der var også en række lokalpolitikere, der støttede Claus Hansens "redegørelse". Han fik tak fra flere sider for sit arbejde og for at have bragt sagen frem. Det gjaldt for Anette Abildgaard Larsen (K), Jørgen Popp Petersen (SP), Thomas Ørting Jørgensen (Borgerlisten) og Peter Christensen (S). Sidstnævnte havde gerne set et mere oplyst materiale forud for en vigtig beslutning.

- Vi (politikerne, red.) skal træffe afgørelser på et oplyst grundlag. Vi kan ikke stemme om ordentlighed og oplysning, men vi kan indberette sagen til Det Kommunale Tilsyn. Lad os få det afgjort, lød opfordringen fra Peter Christensen.

Claus Hansen nægtede i byrådssalen at svare borgmesteren på, om han vil indbringe sagsforløbet til Ankestyrelsen. Til gengæld glædes han som de øvrige politikere over, at der kommer lys i vinduerne på Løgumkloster Højskole.

- Til lykke til Tønder Kommune, Løgumkloster og Mathias Knudsen (formand for Løgumkloster Refugium, red.). Det er godt, at der kommer lys i bygningen - det kan vi kun være tilfreds med, sagde Claus Hansen, der fastholder sine ord i "redegørelsen", som forud for mødet var sendt til alle medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Selv om borgmester Henrik Frandsen igen og igen forsøgte at fremtvinge et svar fra Claus Hansen, så lykkedes det ikke. Det fik Henrik Frandsen til at konkludere, at Liberal Alliances mand ikke havde mod på at indberette sagen til Ankestyrelsen.

- Det opfatter jeg som et "nej", konstaterede borgmesteren.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce