Annonce
Aabenraa

Borgmester overvejer banegård på grænsen

Det drejer sig om at kunne komme hurtigt til Aarhus og Hamborg, mener Faber. I dag skal togene køre langsomt i en sløjfe ind til banegården i Flensborg.

Fart: Flensborgs overborgmester fik flertal for en ny undersøgelse, der skal sondere mulighederne for en banegård på grænsen. To partier gik imod. Sløjfen ind til Flensborg bør sløjfes, siger eksperter.

FLENSBORG: Den kommende hovedbanegård i Flensborg skal måske ligge på grænsen.

På det seneste møde i planlægningsudvalget i Flensborg lancerede overborgmester Simon Faber, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), forslaget og gav dermed jernbanediskussionerne i Flensborg en ny dimension. Simon Faber er fortaler for, at der sættes en undersøgelse i gang med baggrund i den såkaldte Atkins-rapport, som de østjyske kommuner har fået udarbejdet for at få mere fart i togene mellem Aarhus og Hamborg. I den rapport bliver det blandt andet foreslået at lægge en ny banegård på den dansk-tyske grænse.

Faber er lettere pikeret over, at der indenfor kort tid er forfattet to rapporter om en jernbanereform i Danmark, mens der på den tyske side af grænsen - ikke mindst i Flensborg - intet sker.

Flertal men modstand

Overborgmesteren fik sit forslag igennem om, at en banegård på grænsen skal inddrages i undersøgelserne, men det var ikke uden modstand. De Grønne og SPD gik imod forslaget, der kom overraskende selv for eget bagland og dele af forvaltningen. Hidtil har diskussionen drejet sig om et trinbræt i centrum af Flensborg ved busbanegården og en eventuel opgradering af trinbrættet Weiche.

- Vi har en hovedbanegård i Flensborg, og den skal vi beholde, sagde gruppeformand for SPD Axel Kohrt.

Faber oplyste, at han vil forsøge at finde en dansk medfinansiering af den nye undersøgelse

Overborgmester Simon Faber - her på forstadsstationen i Weiche - vil have undersøgt om fremtidens løsning er en banegård på grænsen - evt. i Weiche.

Annonce

Flere forslag

Byrådet har i længere tid diskuteret jernbanens forløb i byen. Bl.a. er der politikere, der taler for et trinbræt ved busstationen i byens centrum.
Jernbanen forløber fra gammel tid langs havnen på en dæmning. Selve banegården ligger en kilometer fra centrum. Det er ligeledes på tale at udbygge trinbrættet i bydelen Weiche. Ordet betydet sporskifte. Bydelen er

opstået som jernbaneknudepunkt.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce