x
Annonce
Varde

Borgmester overvejer stop ved valget i 2021

Erik Buhl befinder sig godt på rådhuset, og han "truer med at blive". Men han åbner også for, at Venstre næste gang må gå til valg med en anden borgmesterkandidat. Arkivfoto: André Thorup
Borgmester Erik Buhl (V) er uafklaret i forhold til, om han er Venstres borgmesterkandidat ved valget i 2021. Det er alder og familieliv, der er afgørende for beslutningen, ikke helbredet.

Skovlund: Først om ét år ved vi, om Vardes borgmester, Erik Buhl (V) fra Skovlund, igen vil være Venstres borgmesterkandidat ved næste valg i 2021.

- Jeg er ikke afklaret, siger han og tilføjer med sin sædvanlige lune:

- Men jeg truer med at blive.

Annonce

Erik Buhl

  • Erik Buhl er født 10. november 1956, og han vil derfor netop være fyldt 65 år til næste kommunalvalg.
  • Han bor tæt på Skovlund.
  • Han var borgmester i Ølgod fra 1998 til og med 2006, hvorefter Ølgod Kommune blev slået sammen med fire andre kommuner til Varde Kommune. Dengang var kristendemokrat og repræsenterede en lokalliste i byrådet.
  • Har været borgmester for Venstre siden 2014 og er altså i gang med sin anden periode.

Afgørelse i december

Han har meddelt sit parti, at han fortæller, om han stiller op som borgmester igen i december 2020. I foråret 2021 skal Venstre vælge sin borgmesterkandidat, og hvis Erik Buhl ikke stiller op, så skal der altså vælges en ny.

Han fortæller, at det, der kan få ham til at stoppe, er, at han i 2021 bliver 65 år, og at han overvejer at få nogle år med mere tid sammen med familien.

Til gengæld er der også meget, der taler for, at han fortsætter som borgmester:

- Jeg er vild med mit job, siger han og peger også på, at det er en fordel for kommunen, at han gennem mange år har opbygget et stort netværk.

Borgmesteren har været syg i en stor del af 2019 og bliver stadig lettere forpustet end før sin sygdom. Men det er ved at blive bedre, og Erik Buhl siger derfor:

- Hvis helbredet er, som jeg forventer, så er det ikke det, der afgør det.

- Men hvis sygdommen var fortsat, så havde det været uansvarligt af mig at fortsætte.

Ikke bange for positioneringer

Ud fra politisk logik burde Erik Buhl ikke fortælle, at han overvejer at stoppe som borgmester. Det kan nemlig åbne op for, at alle indstiller sig på, at han stopper - og dermed er der ingen vej tilbage.

Det er samme logik, der gjorde, at Anders Fogh Rasmussen (V) i 2009 blev ved med at insistere på, at han blev som statsminister, mens stort set alle medier skrev om, at han var på vej til et nyt, internationalt topjob.

Erik Buhl siger, at det har indgået i hans overvejelser, men han tror ikke, at det fungerer sådan lokalt:

- Der er fuld opbakning til, at jeg er borgmester, siger han.

Hvis nogle vil positionere sig som en kommende borgmester, så er det ok for ham:

- Og den måde, man positionerer sig bedst på, er at gøre sit arbejde godt i det daglige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Folkets opråb er blevet hørt: Genbrugspladserne genåbner på tirsdag

Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Danmark

Liveblog: Kina advarer om mulig ny bølge af coronavirus

Erhverv

Direktør i vækstfirma er bekymret for at krisen trækker ud: Frygter en halvering af omsætningen

Annonce