Annonce
Aabenraa

Borgmester om Apple-nedtur: - Så er katastrofen heller ikke større for mig

Aabenraa-borgmester Thomas Andresen (V) mener ikke, at Apples kurv til Aabenraa er en katastrofe. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Det slår ikke Aabenraa Kommunes borgmester ud af kurs, at Apple har droppet at bygge et datacenter på en 285 hektar stor grund uden for byen.

Aabenraa: Aabenraa Kommune har udarbejdet en datacenterstrategi og brugt store ressourcer på rådhuset i Aabenraa, men byens førstemand mener ikke, det var en bombe, Apple lod sprænge tirsdag.

- Jeg vil mere udtrykke det som et "bump" end en bombe. Vi arbejder jo med rigtig mange andre ting end kun lige den her sag. Vores datacenterstrategi er ikke udelukkende baseret på Apple, men har en bred fundering, siger borgmester Thomas Andresen (V).

- Selvfølgelig synes jeg, det er smadderirriterende. Jeg havde hellere set, at det var første spadestik, vi skulle i gang med, men så er katastrofen heller ikke større for mig. Aabenraa Kommune er ikke ejer af jorden. Vi har brugt en masse administrativ medarbejdertid, men det er stort set også det, uddyber han.

Der er vel også et prestigetab i det her?

- Der er der, men vi arbejder med rigtig mange andre ting. Noget af det, vi har kunnet bruge det her projekt til, har været at få sat skub i rigtig meget andet, siger Thomas Andresen.

Annonce

Ingen krilren i maven

Borgmesteren har ikke følt anledning til at være nervøs.

- For mig er det sådan med den slags byggerier, at når tingene er solgt og der er udstedt byggetilladelse, så venter jeg bare på enten et første spadestik eller en indvielse, så tænker jeg ikke så meget mere over det. Derfor har jeg ikke haft en krilren i maven over, hvornår går "vi" i gang, forklarer Thomas Andresen.

- Det er ikke sådan, at jeg skal ind i vores regnskabsafdeling og annullere noget, fordi Apple ikke kommer. Det havde næsten været værre. De investeringer, der er foretaget derude (i Kassø, red.), er foretaget af Apple. De har en masse kapital bundet i området og vil være mere interesserede end andre i at gøre noget ved det derude, mener han.

Hvordan efterlader det her kommunen og datacenterstrategien? Den er vel nærmest pulveriseret?

- Langt fra. Det her er kun Apple. Vi har stadig Google liggende, som vi arbejder med, siger Thomas Andresen.

Google har vel været meget mindre konkret end Apple?

- Det ved jeg ikke noget om. Det er ikke mindre konkret. De har købt jorden og arbejder seriøst med det, fastslår Thomas Andresen.

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce