Annonce
Tarm

Borgmester: Selvfølgelig kommer borgerne til at mærke, at vi skal spare 300 millioner

Byrådet skal efter sommerferien blive enige om, hvor sparekniven skal svinges. Tarm Bibliotek ser ud til at gå fri i denne omang. Tegning: Nex
Udsigten til en gigantisk sparerunde sætter både politikere og borgere under pres. Det kan nemlig ikke lade sig gøre at spare 300 millioner kroner ud at skære i kernevelfærden, erkender borgmesteren. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt med så stor en sparerunde?

Ringkøbing-Skjern: Det gav masser af ballade, da det for nylig kom frem, at kulturudvalget var parat til at lukke Tarm Bibliotek for at spare en halv million kroner om året.

Tarmborgerne gik i aktion. På rekordtid blev der samlet bunkevis af underskrifter og stablet et protestmøde på benene, som har gjort så stort indtryk på politikerne, at lukningen blev taget af bordet, inden den for alvor var sat i spil.

Når biblioteket i Tarm pludselig dukkede op i et kommunalt sparekatalog, er det, fordi politikerne har givet sig selv en bunden opgave. De skal finde besparelser for 300 millioner kroner på det kommunale budget de kommende fire år. De lægger "blidt" ud med at skære 33 millioner kroner til næste år. Beløbet vil herefter stige betragteligt de følgende tre år.

Alle udvalg er blevet bedt om at pege på dobbelt så mange besparelser, som der reelt er brug for. Derfor vil der blive luget ud i spareforslagene frem til de afgørende budgetforhandlinger.

Annonce
Det presser både politikere og borgere, når der de kommende år skal spares 300 millioner kroner på det kommunale budget. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Åbenhed giver utryghed

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at spare så mange millioner?

- Jeg kan godt forstå, hvis man undrer sig over, at kommunen skal ud i en stor sparerunde, når det går så godt, som det faktisk gør her i Ringkøbing-Skjern. Beskæftigelsen er i top, og virksomhederne i kommunen tjener penge. Vi bruger i dag ikke ekstravagant mange penge på børn og ældre. Men hvis vi også fremover skal have en robust økonomi, er det nødvendigt at skære. Og vi kan desværre ikke gennemføre en så stor sparerunde, uden borgerne kan mærke det. Det vil også ramme kernevelfærden, siger borgmesteren.

Han har længe har haft et horn i siden på den kommunale udligningsordning, som sammen med tilskud udgør en femtedel af den kommunale økonomi. Her har Ringkøbing-Skjern oplevet, at der pludseligt bliver sendt langt færre penge mod vest.

Borgmesteren er godt klar over, at den åbne tilgang til sparerunden, hvor forslagene bliver lagt offentligt frem, allerede har og fremover vil kaste borgerne ud i usikkerhed.

- Det er aldrig rart. Men jeg har ikke noget imod, at alle kan se, hvad det er, vi arbejder med. Det betyder desværre også, at vi i en periode får skabt en uvished, siger Hans Østergaard.

Sparer efter ferien

Den ville viceborgmester Søren Elbæk gerne have undgået.

- Det er en overvejelse værd, om vi har skabt unødig utryghed ved at offentliggøre spareforslagene så tidligt. Der er tale om en bruttoliste, hvor flere af forslagene aldrig vil få politisk opbakning, og dermed er vi med til at skabe en utryghed hos borgerne. Det er helt for egen regning, men måske skulle vi ikke have lagt sparekataloget frem, før vi havde gennemgået det og pillet de ting ud, som vi på forhånd vidste, der ikke kunne skabes flertal for, siger han.

Også anden viceborgmester Kristian Andersen (KD) er ked af den usikkerhed, som sparekatalogerne har kastet borgerne ud i.

- Men jeg tror ikke, det kan være anderledes. Det er vores opgave at sikre, at den kommunale økonomi er fornuftig også fremadrettet, siger han.

Sikkert er det, at politikerne skal bruge sommerferien på at overveje hvilke spareforslag, de vil forkaste, og hvilke de vil stemme for, når budgettet skal på plads. De afgørende budgetforhandlinger finder sted til august. Det færdige budget skal behandles to gange i byrådet, inden det bliver endeligt vedtaget.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce