Annonce
Haderslev

Borgmester til ministre: Hjælpepakker skal ud nu

Borgmester H. P. Geil (V) har på vegne af Haderslev Byråd rettet en kraftig appel til erhvervs- og kulturministeren for at få udbetalingerne til hjælpepakkerne i spil så hurtigt som muligt. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Både erhvervs- og foreningslivet er hårdt ramt af coronakrisen. Mange virksomheder har endnu ikke fået udbetalt hjælpepakker. Nu presser borgmester H. P. Geil med opbakning fra et enigt økonomiudvalg på over for to ministre og opfordrer samtidig til en styrket kommunikation.
Annonce

Hjælpepakker: Borgmester H. P. Geil (V) har på vegne af Haderslev Byråd onsdag rettet en meget indtrængende appel til erhvervsministeren og kulturministeren for at få udbetalingen af hjælpepakkerne til de coronaramte virksomheder og foreninger prioriteret:

- Det kan være afgørende for en lokal virksomheds eller og forenings fremtid, at hjælpen kommer, ikke mindst fordi vi kigger ind i en situation, hvor corona-restriktionerne ikke ser ud til at blive lempet på den korte bane. Med andre ord: arbejdspladser på både kort og lang sigt er på spil, og vi appellerer derfor til prioritering af opgaven med at få hjælpepakkerne ud at arbejde, skriver borgmesteren i brevet.

Annonce

Glad Thrane

Opfordringen til at henvende sig til ministeren kommer fra den konservative Kjeld Thrane, der forud for mandagens økonomiudvalgsmøde havde stillet et såkaldt medlemsinitiativ. Heri bad han om opbakning til, at de øvrige medlemmer af udvalget bakkede op om at presse på over for regering og Folketing for at få hjælpepakkerne rullet ud så hurtigt som muligt. Ellers frygter han konkurser, der kan føre til en lavine af andre konkurser og dermed mistede arbejdspladser. I flere tilfælde har han nemlig erfaret, at virksomhederne ikke har fået de aftalte hjælpepakker udbetalt.

- Jeg er rigtig glad for, at et samlet økonomiudvalg har taget mit initiativ alvorligt. Og jeg finder det helt naturligt, at henvendelsen også omfatter kulturlivet, hvor både professionelle og foreningsaktører er ramt, siger Kjeld Thrane, der også er formand for Haderslev Byråds kultur- og fritidsudvalg.

Annonce

Krumtappen

I indledning til henvendelsen til de to ministre lægger H. P. Geil da heller ikke skjul på alvoren – heller ikke for foreningslivet:


Foreningerne, kulturlivet og de lokale virksomheder er krumtappen i livet i lokalsamfundene i kommunerne. Her udfoldes initiativer og aktiviteter, som kommer fællesskabet til gode på utallige områder. Nu står det meste stille, og det efterlader et tomrum for alle involverede.

Borgmester H. P. Geil (V)


- På vegne af Haderslev Byråd skal jeg opfordre til, at erhvervs- og kulturministeren - så vidt det er muligt - fremskynder udbetalingen af hjælpepakker til det lokale idræts-, forenings- kultur- og erhvervsliv, som står i en meget vanskelig situation grundet corona-krisen. Foreningerne, kulturlivet og de lokale virksomheder er krumtappen i livet i lokalsamfundene i kommunerne. Her udfoldes initiativer og aktiviteter, som kommer fællesskabet til gode på utallige områder. Nu står det meste stille, og det efterlader et tomrum for alle involverede, skriver han og forklarer, at Haderslev Byråd kan konstatere, at eksempelvis lokale virksomheder fortsat afventer udbetaling af aftalte hjælpepakker til for eksempelvis delvis dækning af faste omkostninger.

- Det er også tydeligt, at de lokale idrætsforeninger og kulturaktører er meget pressede af den nuværende situation, hvor stort set alle aktiviteter er lagt døde eller er på svagt vågeblus, tilføjer H. P. Geil.

Annonce

Brug for bedre kommunikation

Han opfordrer samtidig de to ministre til at styrke kommunikationen med interessenterne om, hvor og hvordan de kan søge hjælpepakkerne.

- Det er vigtigt, at de lokale aktører nemt kan overskue, hvor og hvordan man kan få hjælp, så de så vidt muligt kan være med til at komme helskindet igennem den svære tid og dermed også kan fortsætte driften, når coronakrisen er overstået, skriver han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce