Annonce
Haderslev

Borgmester: Tre gode nyheder for Haderslev

Hans Peter Geil (V) lægger vægt på tre ting i oplægget til nyt forsvarsforlig. Arkivfoto

Haderslev Kaserne ser ud til at være reddet, og der skal ikke ske store flytninger af soldater. Måske kan der ligefrem komme flere værnepligtige, og flere mand på den lokale afdeling af Beredskabsstyrelsen.

Haderslevs Borgmester Hans Peter Geil (V) er glad. Han lægger vægt på tre ting i det oplæg til et ny forsvarsforlig, som blev offentliggjort ved middagstid onsdag.

- Der er tre gode nyheder til Haderslev: Slesvigske Musikkorps skulle være reddet, at der ikke lukkes kaserner, og det statslige beredskab styrkes, konstaterer han.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sagde i sin tale onsdag middag blandt andet, at "ingen garnisoner nedlægges" og "antallet af flytninger begrænses". Det har tidligere været meldt ud, at der er planer om, at flytte staben i Danske Division og 1. Brigade fra Haderslev til henholdsvis Karup og Holstebro. Men nu skal der ikke længere spares, men derimod ansættes mere personel.

- Djævlen ligger i detaljen. Militærfagligt lægger man op til at rokere rundt på nogle personer. Men det er det, vi ikke kan finde ud af: Tager man noget væk, bliver det så erstattet af noget andet, spørger Hans Peter Geil?

- Tror du ligefrem, der kommer flere soldater til Haderslev Kaserne?

- Det kan jeg ikke svare på. Men de vil have 500 værnepligtige mere. Et eller andet sted skal de jo være. Vi venter i spænding, siger Hans Peter Geil.

Annonce

Djævlen ligger i detaljen. Militærfagligt lægger man op til at rokke rundt på nogle personer. Men det er det, vi ikke kan finde ud af: Tager man noget væk, bliver det så erstattet af noget andet?

Borgmester Hans Peter Geil

Seksårigt forlig

Udmeldingerne vækker også glæde hos formanden for Haderslev Kasernes Venner Ole Aaris.

- Der er jo ikke kommet nogen detaljer endnu. Der vil nok foregå nogle flytninger. Men Claus Hjort Frederiksen har jo lige sagt, at de ikke rører ved de operative, siger Ole Aaris.

Han hæfter sig også ved at en flytning af stabene fra Haderslev vil betyde en større udgift.

- Hvis man gør det, så er der ikke et eneste ledigt lokale til dem, så der skal bygges nyt. I Holstebro kan man ikke engang bygge på matriklen. Det kommer til at koste et 3-cifret millionbeløb.

Og så kom det onsdag frem, at der vil gå seks år, inden kasernen eventuelt igen kommer i fare:

- Det, jeg også er glad for, er at de forlænger forsvarsforliget med et år til seks år. Fem år har været alt for lidt, man har jo ikke engang nået at implementere de ting, der blev vedtaget i sidste forsvarsforlig.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce