Annonce
Billund

Borgmester om regeringens forslag til pengefordeling: Det ser positivt ud for Billund

Ifølge regeringens udspil til en ny udligningsreform vil Billund Kommune komme til at modtage flere penge. Arkivfoto: Christer Holte
Billund Kommune kan ende med at blive vinder i spillet om en ny udligningsreform. Her skal økonomisk stærke kommuner støtte de mere trængte kommuner - og ifølge oplægget vil Billund komme til at modtage penge.

Billund Kommune: De økonomiske goder skal være mere jævnt fordelt over hele landet.

Det er idéen bag regeringens nye udspil til en udligningsreform, som betyder, at de rige kommuner skal dele flere penge med landets knap så rige kommuner.

I praksis vil det i grove træk komme til at betyde, at en masse penge skal flyttes øst mod vest - fra kommuner i og nord for København til de økonomisk mindre velstillede kommuner i den vestlige del af landet.

Først fredag vil regeringen fremlægge konkrete tal for, hvad forslaget betyder for de enkelte kommuner, men meget tyder på, at regeringens udspil - hvis det bliver til virkelighed - kommer til at betyde flere penge i kassen hos Billund Kommune.

Annonce

Betaler-kommuner skal kunne hæve skatten

Ifølge regeringens oplæg til en ny udligningsreform skal de kommuner, der må afgive penge til nogle af landets mindre velstillede kommuner, have mulighed for at blive kompenseret på andre måder.

38 ud af landets 98 kommuner kan se frem til at skulle betale mere til udligningen, men regeringen lægger op til, at disse 38 kommuner kan få lov til at sætte skatten op.

Ser positivt ud

Borgmester Ib Kristensen (V) har endnu ikke det fulde overblik over, hvad forslaget vil betyde for Billund Kommune, men han forestiller sig, at det bliver positivt.

- Som jeg umiddelbart ser det, ser det positivt ud. Men man skal huske på, at det er en forhandlingsoplæg, så man ved aldrig, hvad der sker. Men som udgangspunkt ser det fornuftigt ud, siger Ib Kristensen.

På landkortet i regeringens oplæg har Billund Kommune fået en dejlig lysegrøn farve. Det er en farve, der er tildelt de kommuner, der, hvis oplægget ender med at blive til virkelighed, kan se frem til at modtage mellem 0 og 5000 kroner pr. indbygger i kommunen.

- Det vil være meget positivt, hvis de så bare holder nallerne fra selskskabsskatterne, siger borgmesteren.

Regulering af selskabsskatter

I regeringens udspil er der også et forslag til, hvordan selskabsskatterne i fremtiden skal fordeles. Billund Kommune er - primært på grund af Lego - begunstiget af høje selskabsskatter, men hvordan den kage skal fordeles, skal den kommende tids forhandlinger afgøre.

- Som jeg forstod oplægget, betyder det, at kommunerne kan få lov til at beholde en højere andel af selskabsskatterne, end det er tilfældet i dag, siger Ib Kristensen.

Fredag begynder regeringen forhandlingerne med Folketingets partier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce