Annonce
Varde

Borgmesteren: - Det er en hård dag for nogle lodsejere

Det er højspændingsledningen her i Næsbjerg, som står i vejen for nye parcelhusgrunde. Ledningen skal tages ned. Men borgmester Erik Buhl (V) vil presse på, for at Energinet fjerner højspændingsledningen langt tidligere end 2023-26. Det kan Næsbjerg ikke vente på. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Borgmester Erik Buhl (V) vil gøre sit til, at den nuværende 150 kilovolt højspændingsledning i Næsbjerg kommer hurtigere ned.

Næsbjerg: Borgmester Erik Buhl (V) er især på Næsbjergs by vegne bekymret over det oplæg til linjeføringen af 400 kilovolt højspændingsledning, som Energinet fremlagde tirsdag. En 95 kilometer lang højspændingsledning fra Idomlund ved Holstebro og ned til Endrup.

Energinet vil opføre 35 meter høje master cirka 900 meter vest for Næsbjerg by, som er en af kommunens vækstbyer.

- Jeg havde selv håbet på lidt mere kabel i jorden. Jeg er ked af, at der ikke bliver kabellagt ved Næsbjerg, siger Erik Buhl.

Annonce

Rart med afklaring

Som han selv påpeger, så er det et udkast til en linjeføring. Og han vil presse på for mere end de 3,2 kilometer kabel fra Skonager og op til Sig. Det ville for ham være naturligt, at strækningen fra Næsbjerg til Skonager også blev kabellagt. Cirka to kilometer.

- Det er rart for lodsejerne at få en afklaring. Det er en hård dag for nogle lodsejere, siger Erik Buhl.

Næsbjergs situation er dog særlig prekær, da byen i dag i forvejen har en 150 kilovolt luftledning, som står i vejen for en nyudstykning af parcelhusgrunde. Den kommer første ned i 2023-26, og det hverken kan eller vil Erik Buhl vente på.

- Vi vil lægge et pres på Energinet. Det giver ingen mening, det skal rykkes frem, siger Erik Buhl.

Energinet har tidligere oplyst, at den ikke kan tages ned, førend den nye 400 kilovolt højspændingsledning står færdig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tyv løb med to bærbare og guldsmykker

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce