Annonce
Haderslev

Borgmesteren i morgen-tv: - Vi trænger til et godt forår!

H.P. Geil (V) blev over skype interviewet af morgenvært Ida Wohlert. Hun spurgte blandt andet til humøret hos borgerne i Haderslev Kommune. Foto: Dorthe Rasmussen
Tirsdag morgen tonede borgmester H.P. Geil frem i Go' Morgen på TV2.

HADERSLEV:  Borgmester H.P. Geil håber og tror på en hurtig genåbning af  kommunes butiksliv, selv om Haderslev er klemt inde som en pandekage mellem de to byer, hvor smitten af den engelske variant af corona-virus har spredt sig mest den seneste uge.

- Vi  trænger til et godt forår, sagde  H.P. Geil, da han og Koldings borgmester Jørn Pedersen tirsdag morgen tonede frem på skærmen i  Go' Morgen Danmark på TV2.

Her nævnte Jørn Pedersen også, at flere koldingensere nu krydser kommunegrænsen for at blive testet.  Det skal de være velkommen til, bare de husker at spritte af og vaske hænder, lød det fra Geil.

Haderslev Kommune har i øjeblikket 33 smittede, og der vil nu blive oprettet permanente testcentre i de tre centerbyer: Haderslev, Vojens og Gram, for at holde udbredelsen af virus i skak.


Husk på, vi er sønderjyder og vi plejer at ordne tingene ved at give hinanden hånden og få en snak

H. P. Geil



Opfordringen fra de to borgmestre er, at alle lader sig teste - også selv om man føler sig rask.

H.P. Geil lagde ikke skjul på, at det er ved at være rigtig træls med den øde gågade og forsamlingsforbuddet, og med kommunes lave smittetal burde det være muligt for de lokale butikker og idrætslivet at åbne igen fra den 1. marts.

- Vi trænger til forår. Vi trænger til at komme ud og møde hinanden, og mange af os trænger også til at blive klippet, lød det fra borgmesteren.

Der er ikke bare stor forskel på antallet af smittede men også mentaliteten på de to sider af Kongeåen, konstaterede Geil:

- Husk på, vi er sønderjyder, og vi plejer at ordne  tingene ved at give hinanden hånden og få en snak. Det er den måde, vi klarer os på, sluttede borgmesteren.

Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning