Annonce
Læserbrev

Borgmesteren om budget 2020

Læserbrev: På en lang cykeltur i vores dejlige kommune tænkte jeg over, hvor utroligt glad og stolt jeg er over at være borgmester i Tønder kommune. Det er en fornøjelse hver dag at møde jer borgere og opleve, at der er så meget stolthed og så meget ægte glæde over at bo i Tønder kommune.

Vi har også rigtigt meget at være glade og stolte over. Det går faktisk bedre og bedre. Sidste eksempel var, da tallene for karaktererne ved afgangsprøverne i Tønder kommunes skoler blev offentliggjort. Her viste tallene, at karaktergennemsnittet var steget fra 6,5 til 7,0. Alle skoler havde flyttet sig i den rigtige retning. Kæmpestor ros til lærerne og alle dem, der har været en del af denne fantastiske udvikling. Det er bare så godt gået.

Når jeg ser på vores nabokommuner, hvordan de er nødt til at skære dybt i kernevelfærden, for at få deres budgetter til at balancere, så glæder jeg mig over, at vi i Tønder kommune gennem mange år har ført en meget ansvarlig økonomisk politik. En økonomisk politik der gør, at vi i det budgetforlig, vi netop er blevet enige om i Tønder kommune, slipper for at skære voldsomt ned. Tværtimod er vi i stand til at lave et budget, hvor der er en god balance, og hvor der samtidig er mulighed for at investere i udvikling af kommunen.

Det er en udvikling, der blev grundlagt længe før jeg blev borgmester, men som vi har videreført de fire gange, jeg har været forhandlingsleder ved budgetforhandlingerne.

Som jeg plejer at sige: "I Tønder kommune er vi ikke rige, men vi har styr på økonomien" – det er det, der giver os handlefrihed og som gør, at vi også i år kan lave et budget, der dels prioriterer kernevelfærdsområderne – folkeskole, dagtilbud, ældrepleje, socialområdet – samtidig med, at vi kan investere i udvikling.

Lad os sammen fortsætte denne ansvarlige linje.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce