Annonce
Læserbrev

Borgmesteren om budget 2020

Læserbrev: På en lang cykeltur i vores dejlige kommune tænkte jeg over, hvor utroligt glad og stolt jeg er over at være borgmester i Tønder kommune. Det er en fornøjelse hver dag at møde jer borgere og opleve, at der er så meget stolthed og så meget ægte glæde over at bo i Tønder kommune.

Vi har også rigtigt meget at være glade og stolte over. Det går faktisk bedre og bedre. Sidste eksempel var, da tallene for karaktererne ved afgangsprøverne i Tønder kommunes skoler blev offentliggjort. Her viste tallene, at karaktergennemsnittet var steget fra 6,5 til 7,0. Alle skoler havde flyttet sig i den rigtige retning. Kæmpestor ros til lærerne og alle dem, der har været en del af denne fantastiske udvikling. Det er bare så godt gået.

Når jeg ser på vores nabokommuner, hvordan de er nødt til at skære dybt i kernevelfærden, for at få deres budgetter til at balancere, så glæder jeg mig over, at vi i Tønder kommune gennem mange år har ført en meget ansvarlig økonomisk politik. En økonomisk politik der gør, at vi i det budgetforlig, vi netop er blevet enige om i Tønder kommune, slipper for at skære voldsomt ned. Tværtimod er vi i stand til at lave et budget, hvor der er en god balance, og hvor der samtidig er mulighed for at investere i udvikling af kommunen.

Det er en udvikling, der blev grundlagt længe før jeg blev borgmester, men som vi har videreført de fire gange, jeg har været forhandlingsleder ved budgetforhandlingerne.

Som jeg plejer at sige: "I Tønder kommune er vi ikke rige, men vi har styr på økonomien" – det er det, der giver os handlefrihed og som gør, at vi også i år kan lave et budget, der dels prioriterer kernevelfærdsområderne – folkeskole, dagtilbud, ældrepleje, socialområdet – samtidig med, at vi kan investere i udvikling.

Lad os sammen fortsætte denne ansvarlige linje.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce