Annonce
forside

Borgmesterkandidater: Vi kunne have gjort mere for lokalpolitiet

Tidligere på efteråret blev to lokalenhender i form af Mogens Frydensberg fra Videbæk og Ole Andersen fra Tarm lukket ned. Arkivfoto: John Randeris

Borgmesterkandidaterne fra S og V erkender, at man lokalpolitisk været for passiv i kampen for at sikre det lokale politi. Det skal der laves om på, mener de begge.

Ringkøbing-Skjern: Når den lokale politiledelse bliver nedlagt, landbetjentenes kontorer lukket ned, og efterforskere søger væk, så er skidt for det lokale politiarbejde i Ringkøbing-Skjern.

Det mener både Socialdemokratiets borgmesterkandidat Søren Elbæk og Venstres borgmesterkandidat Hans Østergaard, som er kede af udviklingen.

- Jeg må erkende, at vi politisk har siddet på hænderne i den sag, siger Søren Elbæk.

- Jeg vil ikke anfægte, at vi kunne have gjort mere, siger Hans Østergaard.

Meldingen kommer efter, at politimand og KD-politiker Jens Erik Damgaard efterlyser politisk handling til at kæmpe mod centraliseringer i politiet, som, han mener, har svækket lovens lange arm i Ringkøbing-Skjern.

Og der kan være mere handling på vej i fremtiden.

- Vi er nødt til at være mere offensive. Vi skal tage kampen op, når der sker så store centraliseringer. Vi er i en situation, hvor der skal kæmpes for hver en meter, siger Søren Elbæk.

Men hvorfor har I ikke gjort noget?

- Jeg har været ude med en kritik af nedlæggelsen af landbetjentene. Det er en kæmpe fejl at trække dem væk fra de områder, de kender. Der er noget forebyggende arbejde, som forsvinder. Det er et kæmpe problem, siger Søren Elbæk og fortsætter:

- Jeg forstår godt politiets argumentation om, at kriminaliteten er anderledes, end den var en gang, og derfor er der brug for specialiserede kræfter. Men vi har nok ikke været opmærksomme nok på de lokale konsekvenser, siger han.

Samme konklusion når Hans Østergaard.

- Vi skal være langt mere opmærksomme. Det må vi hjælpe hinanden med. Der er en problematik, vi har overset. Da vi besøgte den nye politigård i Holstebro, følte jeg mig beroliget, da vi hørte om antallet af patruljevogne i vores område. Men der er nok god grund til at være mere opmærksomme, erkender Hans Østergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce