Annonce
Tønder

Borgmestersamtaler og spørgeskema: Det politiske liv ses efter i sømmene

Borgmester Henrik Frandsen har taget en samtale med samtlige sine politiske kolleger - nu skal to udvalg se på den politiske struktur og den politiske kultur i Tønder Kommune. Arkivfoto: André Thorup
Torsdag skal kommunalbestyrelsen nedsætte arbejdsgrupper, der skal arbejde med blandt andet den politiske struktur og med den politiske kultur. Borgmester Henrik Frandsen har på forhånd talt med alle politikerne i kommunalbestyrelsen.

Tønder: Er der det rigtige antal medlemmer i de politiske udvalg i Tønder Kommune? Hvordan er tonen politikerne imellem, og hvad er nu reglerne omkring fortrolighed? Det er nogle af de spørgsmål, som politikerne i Tønder Kommune arbejder med i øjeblikket.

Man er således i fuld gang med en midtvejsevaluering i denne byrådsperiode, hvor man ser på den politiske struktur og arbejds- og samarbejdsformer.

- Vi giver det hele et serviceeftersyn, fortæller borgmester Henrik Frandsen (V), der blandt andet haft personlige samtaler med alle kommunalbestyrelses-medlemmerne.

Der er også gennemført en spørgeskemaundersøgelse, og den 5. december var politikerne samlet til en temadag.

- Udkommet af det er, at vi har valgt at nedsætte to arbejdsgrupper, fortæller borgmesteren, der sammen med sine politiske kolleger skal udpege repræsentanter til arbejdsgrupperne torsdag, når kommunalbestyrelsen samles for sidste gang i år.

Den ene arbejdsgruppe skal se på udvalgsstrukturen, mens den anden skal gå i dybden med den politiske kultur. Forvaltningen kigger samtidig på, hvordan man kan styrke sagsfremstillingerne i de politiske dagsordener.

Annonce

Det er simpelthen et udtryk for, at vi tager vores arbejde som politikere alvorligt.

Henrik Frandsen, borgmester

Tager arbejde alvorligt

Efter at have haft sine kolleger til samtaler, fortæller Henrik Frandsen følgende:

- Overordnet så er folk glade for at være politikere, og der er stor vilje til samarbejde og også til at se, om det er den rigtige måde, vi gør det på.

Henrik Frandsen har været vant til lignende evalueringsprocesser i de bestyrelser, han har siddet i.

- Det er da en større proces, men jeg tænker, det er vigtigt at gøre en gang i hver periode, siger han.

Tilbage i 2016/2017 havde man gang i et lignende stykke arbejde uden at nå helt i mål, da man var forholdvis tæt på valget. Nu gennemføres det så.

- Det er simpelthen et udtryk for, at vi tager vores arbejde som politikere alvorligt, siger Henrik Frandsen.

Arbejdsgrupperne skal afrapportere i maj/juni, og nogle ændringer vil kunne laves umiddelbart derefter, mens andre ændringer må vente til efter et valg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce