Annonce
Sydjylland

Borgmestre afviser behov for mere lokalpoliti

Fanø's borgmester, Sofie Valbjørn (AL), mener, at Dansk Folkepartis forslag om en døgnbemandet politistation på eksempelvis Fanø vil være spild af samfundets ressourcer. Foto: André Thorup
Flere sønderjyske borgmestre mener ikke, at der er brug for døgnbemandede kommunale politistationer, som Dansk Folkeparti ellers har foreslået. De er tværtimod godt tilfredse med politiets indsats, som den er i dag.

Politi: Der skal være mindst en døgnbemandet politistation i samtlige af landets 98 kommuner, hvis det står til Dansk Folkeparti. Det skal ifølge partiet sikre, at politiet bliver mere synligt og skaber tryghed for borgerne. En rundringning til en række af landsdelens borgmestre viser dog, at de alle er godt tilfredse med politiets synlighed og indsats, som den er i dag.

- Det vil selvfølgelig altid attraktivt med politi tæt på i forhold til tryghed, men jeg oplever i den grad, at politiet er nærværende og meget synlige i byen, som tingene er nu. Politiet er, hvor de skal være, når der er brug for dem. Og det gælder også i weekenden, siger Erik Buhl (V), der er borgmester i Varde Kommune.

I Tønder Kommune kan borgmester Henrik Frandsen (V) også godt se det attraktive i en døgnbemandet politistation, men han finder scenariet urealistisk.

- Det ville være fint, hvis vi fik en døgnbemandet politistation. Men i den realistiske verden, så tror jeg, at politiet er bedst til at vurdere, hvordan deres ressourcer skal bruges. For vi ved godt, at de ikke har uanede ressourcer. De er virkelig hængt op for tiden med både grænsekontrol og terrortrusler og så videre. Hvis man også pålægger dem at skulle være på et fast kontor i Tønder, så tror jeg, der er fare for overbelastning, siger han.

I Syd og Sønderjylland er politistationen i Esbjerg og udlændingekontrolafdelingen i Padborg de eneste, der er døgnbemandede, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Annonce
Det ville godt nok være spild af samfundsressourcer med en døgnbemandet politistation på Fanø. Vi er så lille en ø, at betjentene ville sidde og trille tommelfingre døgnet rundt. Der er jo ingen mennesker på gaden i januar.

Sofie Valbjørn, borgmester på Fanø

Spild af samfundsressourcer

På Fanø, der er landsdelens mindste kommune, har borgmester Sofie Valbjørn (AL) ikke meget til overs for Dansk Folkepartis forslag, som hun kalder for symbolpolitik.

- Det ville godt nok være spild af samfundsressourcer med en døgnbemandet politistation på Fanø. Vi er så lille en ø, at betjentene ville sidde og trille tommelfingre døgnet rundt. Der er jo ingen mennesker på gaden i januar. Man skal lave løsninger til de behov, der er, og ikke for at skabe falsk tryghed, siger hun.

I Haderslev ser borgmester Hans Peter Geil (V) heller ikke nogen grund til, at der skal være døgnbemanding på byens politistation, som situationen er lige nu.

- Vi har ikke noget at klage over her i Haderslev. Politiet er meget synlige, og så er man jo også ved at uddanne en masse nye politikadetter, som snart kommer ud og hjælper til, lyder det fra ham.

Synlighed bemærket i Aabenraa

På grund af politiet har en stor tilstedeværelse i grænseområdet, ligger den ene af landsdelens to døgnbemandede politistationer i Aabenraa Kommune.

- De reaktioner, jeg har fået, er, at borgerne har bemærker politiets synlighed. Men jeg oplever også, at nogle borgere i landsbyerne savner det nære forhold, de havde til landbetjentene. Men med en vis realisme, så er mange af lokalpolitiets funktioner flyttet til borgerservice, siger Aabenraa borgmester, Thomas Andresen (V).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce