Annonce
Esbjerg

Borgmestre mobiliserer Folketingets ordførere i varmestrid

Det bliver den nye klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), der rent politisk kommer til at overtage tvisten mellem det fælleskommunale selskab Din Forsyning på den ene side og den statslige energigigant Ørsted samt Energistyrelsen på den anden. Arkivfoto.
Borgmestrene i Esbjerg og Varde er i fuldt sving med at forsøge at sikre opbakning blandt Folketingets energipolitiske ordførere i striden om den fremtidige varmeforsyning. Ordførerne modtog torsdag et meget skarpt formuleret bekymringsbrev, og Esbjerg-borgmesteren gav den fuld gas på sin Facebook-side.

Esbjerg, Fanø og Varde kommuner: "Kritisabel myndighedsbehandling", "urealistiske tidsplaner" og "brud med lovpraksis".

De to borgmestre fra Esbjerg og Varde kommuner - Jesper Frost Rasmussen (V) og Erik Buhl (V) - har fundet de skarpe vendinger frem i et forsøg på at mobilisere opbakning fra Folketingets energiordførere og klima-, forsynings- og energiminister Dan Jørgensen (S) i striden med Energistyrelsen og energigiganten Ørsted på den ene side og det fælleskommunale Din Forsyning med fjernvarmekunder i form af 25.000 husstande i Esbjerg, Varde og Fanø på den anden.

Torsdag modtog ordførere og minister et såkaldt bekymringsbrev, der ridser problematikken op, og borgmestrene lægger ikke fingrene imellem i deres vurdering af den alvorlige situation og Energistyrelsens såkaldt påtænkte afgørelse, der imødekommer Ørsteds ønske om en lukning af Esbjergværket med udgangen af 2022.

Annonce

Fanøs bekymring

  • Fanøs borgmester, Sofie Valbjørn (Alternativet) udtalte i torsdagens udgave af JydskeVestkysten, at en lukning af Esbjergværket med udgangen af 2022 sandsynligt vil betyde, at Fanøfærgen skal fragte store mængder biomasse eller olie i stedet for passagerer til øen, hvor 947 husstande i dag er afhængige af fjernvarmen, der kommer fra Esbjergværket gennem rørledningen under Vadehavet til Nordby Fjernvarme.
  • Valbjørn udtalte sig i den forbindelse i skarpe vendinger. Hun sagde blandt andet: "Nu har vi lige fået en ny regering, der taler meget om grøn omstilling, og hvis regeringens klimamål skal nås, skal man ikke tvinge os ud i en pseudo-lappeløsning for at imødekomme en popsmart melding til et energiselskabs aktionærer".

Manglende indsigt

Sagen er kort fortalt den, at Ørsted har meddelt sine aktionærer, at man vil stoppe al brug af kul med udgangen af 2022, og dermed skal Esbjergværket lukke. Men Din Forsyning - og dermed Esbjerg og Varde kommuner - ønsker mere tid til at få det rette alternativ i form af en fremtidssikret, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig løsning på plads. Din Forsyning og borgmestrene argumenterer for, at det tidligst kan lade sig gøre at have en ny varmeforsyningskilde klar med udgangen af 1. kvartal 2024 og beder altså om fem kvartaler ekstra, men det afviser Ørsted at acceptere.

I Energistyrelsens udkast til afgørelse, der kom i juni i år, ser det ud til, at Ørsted får sin vilje, og det har fået borgmestrene i Esbjerg og Varde, men også borgmesteren på Fanø til at øge presset for at få sagens sandsynlige udfald ændret. Det sker blandt andet med det nævnte bekymringsbrev til energiordførere og ministre, men også med både Facebook- og Twitteropslag rettet mod Energistyrelsen og minister Dan Jørgensen.

I brevet til ordførere og ministre står der blandt andet: "..(...) … vi kan risikere ikke længere at kunne sikre varme til vores kunder. Det er stærkt bekymrende, at vi bliver sat i en sådan situation baseret på en myndighedsbehandling, der baserer sig på fejlbehæftede oplysninger og fra en rådgiver (Energistyrelsens eksterne konsulent i sagen, red.), der åbenlyst savner teknisk og planlægningsmæssig indsigt i vores varmeforsyning."

Facebook-opslag

Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen gav også den fuld pedal på sin Facebook-side:

"Skal Esbjerg, Fanø og Varde være uden varme fra 2022? Det kan blive konsekvensen hvis Energistyrelsen fastholder deres afgørelse omkring lukningen af Esbjergværket med udgangen af 2022.

“Det er jo ikke sikkert af 2023 bliver et koldt år, skriver de (Energistyrelsen, red.) tilbage til Din Forsyning … Nej … det er svært at spå om vejret … men det KAN jo blive et koldt år, og der skal vi jo også kunne sikre varmen … Og skal Fanø-færgen alene sejle med flis for at man kan få varme på Fanø? Også en sandsynlig konsekvens hvis den påtænkte afgørelse fastholdes. Erik Buhl, Sofie Valbjørn (Fanøs borgmester, red.) og jeg kæmper kampen til det sidste for at sund fornuft og saglige argumenter må være vigtigere end Ørsteds aktiekurs. Høringssvarene er indsendt, og argumenterne for afgørelsen til fordel for Ørsted er gennemhullet..(...) hvis regeringen vil sikre en grøn omstilling, ligesom vi lokalt gerne vil, skal rammerne også være til det."

Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Regeringen gør for lidt ved giftgrunde

Et forbavsende bredt flertal af partierne i Folketinget kunne i december blive enige om ét af de største politiske eksperimenter i nyere tid. Det var, da de indgik aftalen om klimaloven med dens mål om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Prisen er endnu uvis, men den kan blive tårnhøj. Til gengæld er det sikkert, at det ikke vil kunne mærkes på det globale klima, om målet bliver nået eller ej. Dertil er den danske udledning af klimagasser for beskeden. Til sammenligning er det lige så forbavsende, at der i finansloven ikke kunne skaffes flertal for at finde flere penge til oprensning af de ti største giftforureninger i Danmark. Her er den mulige pris kendt. Den bliver på op imod fire milliarder kroner. Og effekten af en oprydning vil være mærkbar for både natur og de mennesker, der bor ved de giftramte områder. Her kunne nogle af de penge, vi som samfund risikerer at skulle brænde af på at nå klimamålet i 2030, gøre gavn. Det er regionernes opgave at stå for oprydningen på giftgrundene, men de har slet ikke penge nok til at løse opgaven. Derfor skal der mange flere penge til fra staten, hvis giften skal væk fra blandt andet Kærgård Plantage, Grindsted og Himmark Strand på Als. De tre steder er alle blandt landets ti største forureninger. Desværre lader miljøminister Lea Wermelin (S) ansvaret forblive hos regionerne. Hun har meddelt dem, at de må komme med en samlet plan, og så må de se, hvad de kan få ud af deres årlige økonomiforhandlinger med staten. Det er meget uambitiøst af en regering, som ellers har meget høje ambitioner på naturens vegne. I stedet er der brug for en bred politisk aftale i Folketinget, som fastlægger et mål for, hvornår de såkaldte generationsforureninger skal være fjernet. Med tilhørende finansiering. Den nuværende situation med dens uvished for de giftramte områders fremtid er helt uacceptabel.

Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];