Annonce
Indland

Borgmestre om placering af akutlægebiler: Responstiden er vigtig

Uffe Jensen (V), borgmester i Odder Kommune. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Borgmestre i fire af landets mindre kommuner sætter ord på, om de har bekymringer for, at deres kommune ikke længere bliver grundigt dækket af akutberedskabet efter nye sundhedsreform.

Annonce
Niels Viggo Lynghøj (S), borgmester i Struer Kommune. Foto: Johan Gadegaard

Uffe Jensen (V), borgmester i Odder Kommune

- Jeg synes, det overordnet er et rigtig fornuftigt udspil, der er kommet fra regeringen - også i forhold til det fremtidige sundhedssystem i Danmark inklusive den akutte del af sundhedsvæsenet. Den er jeg meget tryg ved. Hvis man har akut behov for en ambulance, så er det jo vigtigt, der er det i hele Danmark på et forsvarligt niveau. Og jeg er tryg ved, hvor det skal styres fra i fremtiden. For de får ansvaret for hele Danmark og ikke kun Aarhus og omegn.

Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen Kommune. Arkivfoto

Niels Viggo Lynghøj (S), borgmester i Struer Kommune

- Det har altid været en sej kamp at få placeret ambulancer i vores område. Så jeg tror ikke, at en centralisering af sundhedsvæsenet vil gavne os i yderområderne. Vi har kunnet lægge et politisk pres på vores regionsrådspolitikere, og det kan vi ikke gøre fremadrettet. Jeg tror ikke, at et sundhedsvæsen, der er styret af regneark, er bedre end et, der er styret af politikere.

Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune. Pressefoto: Gert Præst/Norddjurs Kommune

Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen Kommune

- Jeg tror ikke, at det går, uden vi gør en indsats - men jeg er ikke bekymret over, at det skal styres fra Aarhus. Vi har i dag ikke noget at gøre med, hvor regionen placerer akutbilerne henne. Det, der er i det nye, er, at vi i kommunerne tages med på råd. Det, der er afgørende, er, at der kan komme en dialog om det, også hvis der er noget, der ikke fungerer. Samtidig skal der sættes nogle mål op, så man har en ordentlig responstid.

Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune

- Vi har dårlige erfaringer med centralistiske beslutninger, fordi de har taget noget fra os hver gang. Det, der har været det gode i måden, det har foregået på, er, at vi har haft synlige politikere at debattere med. Så min bekymring er, hvilket folkevalgte led der skal hjælpe os med at kæmpe mod beslutninger, vi ikke kan fungere med. Samtidig er min bekymring demokratisk. Skal jeg til at slås med landspolitikere eller med embedsværket om, hvorvidt det er rimeligt eller ej, at vi har en akutlægebil?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce