Annonce
Danmark

Borgmestre: Pengene til velfærd rækker ikke til 2030 uden regeringens hjælp

Flere børn og flere ældre vil de kommende år presse kommunernes budgetter. I alt skal der findes 20 milliarder kroner på landsplan frem mod 2030, hvis der skal være råd til samme velfærdsniveau, som kommunerne har i dag. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Kommunerne vil mangle 20 milliarder kroner frem mod 2030, hvis de skal opretholde samme serviceniveau som nu, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det demografiske træk på kommunekasserne skal dækkes med tilskud fra staten, lyder det nærmest med én stemme fra en række borgmestre.

Velfærd: I de kommende år bliver der flere ældre og flere børn i Danmark, der får brug for flere social- og sundhedsassistenter og pædagoger end i dag - og behovet for plejehjemspladser og daginstitutioner vokser tilsvarende.

Det bliver dyrt, hvis ikke der skal skæres på andre områder.

Og sidstnævnte er ikke løsningen, lyder det nærmest enstemmigt fra en række borgmestre, som Avisen Danmark har talt med.

Annonce

I alt løber regningen op i 20 milliarder kroner på landsplan frem mod 2030, hvis kommunerne skal kunne tilbyde borgerne det samme serviceniveau, som de gør i dag. Det viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Alene i Ringkøbing-Skjern Kommune skal der findes 192 millioner kroner - svarende til 3412 kroner per indbygger - hvis ikke der skal spares direkte på velfærden eller andre poster i kommunens budget.

Og det er voldsomme tal, lyder det fra borgmester Hans Østergaard (V).

- Det lyder da ikke rart. Den her demografiske udvikling er over os, for vi ser den allerede. Det er ikke så voldsomt endnu, men det kommer, når vi ser fremad. Der bliver flere og flere ældre borgere i vores kommune, og den kurve vil stige mere progressivt, end den gør nu. I vores budgetlægning nu her har vi også måttet tilføre ekstra midler til netop det område, siger han.

Tre korte om velfærdsloven

  1. Der skal etableres en ”bund” under velfærden, så det demografiske træk dækkes, lyder det i forståelsespapiret, ”Retfærdig retning for Danmark,” mellem Socialdemokratiet som regeringsparti og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.
  2. Første udkast til den velfærdslov, som Socialdemokratiet gik til valg på i 2019, blev præsenteret i begyndelsen af september i år af finansminister Nicolai Wammen (S). Det er netop sendt i høring.
  3. Loven skal sikre, at kommende regeringer årligt skal afsætte penge på finansloven til at dække den demografiske udvikling - mellem 2,75 og 3 milliarder kroner hvert år indtil 2025 ifølge beregninger fra Finansministeriet - så velfærden ikke bliver dårligere af, at der er flere danskere, der skal deles om den.

Borgmesteren i Ringkøbing-Skjern hæfter sig dog ved, at regeringen har meldt ud, at statskassen vil kompensere kommunerne for det demografiske træk.

- Og det kan jeg da kun fæste min lid til, at man faktisk vil. Det er jo ikke penge, som vi lige umiddelbart kan finde i vores budgetter uden at skulle skære voldsomt på andre områder, siger Hans Østergaard.

Pengene skal række

Heller ikke i Sønderborg Kommune er den demografiske udvikling med flere ældre og borgere med særlige udfordringer en nyhed. Men udfordringen er enorm.

Blandt andet derfor skal udgifterne til kommunens ledelse og administrative arbejde reduceres med 55 millioner kroner i løbet af de næste fire år, fortæller borgmester Erik Lauritzen (S).

- Med de forventninger, vi har til flere ældre og børn i fremtiden, er det dét, der skal til, for at vi kan holde et uændret serviceniveau. Det er i sig selv en kæmpe opgave. Ifølge de her tal er det nok det, vi skal blive ved med - at lave årlige effektiviseringer. Men det kan vi ikke, siger han.

- Med forståelsespapiret har vi aftalt, at når der kommer flere børn og ældre, så følger pengene med. Det foreslår vi nu, at hele Folketinget forpligter sig på, at vi vedtager en velfærdslov, der sætter en bund under velfærden. Alternativet er flere besparelser - det holder velfærden ikke til, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale 5. oktober. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Heldigvis tager hans socialdemokratiske partifæller i regeringen udfordringen alvorligt, påpeger Erik Lauritzen. Det er forslaget om en velfærdslov et tegn på.

- Det er da det rigtige at gøre. Når det er kommunerne, der leverer velfærdsydelserne og servicen derude, så skal pengene række til, at vi kan det. Det betyder ikke, at vi slipper for at effektivisere. Men vi kan ikke følge med i væksten af udgifterne, understreger Erik Lauritzen.

I Viborg er borgmester Ulrik Wilbek (V) dog ikke lige så hurtig til at råbe på flere midler, som hans kolleger rundt omkring i landet er.

Faktisk fungerer den nuværende aftale med regeringen, om at kommunerne får penge i forhold til demografiudviklingen, udmærket, mener han.

- Lige nu er vi i Viborg Kommune velkonsoliderede, og det er mit indtryk, at billedet er det samme i mange andre kommuner. Det vil sige, at vi kan give tilskuddet til ældreområdet, som det er beregnet til, siger Wilbek.

Annonce

Borgerne har forventninger til velfærden

Også H.P. Geil, der er borgmester i Haderslev Kommune for Venstre, forventer, at pengene kommer, så kommunerne kan dække det demografiske træk. Uanset hvem der sidder i regering.

Det er noget vrøvl at hævde, at vi vil stoppe med effektiviseringer. Det er så indgroet i kommunerne, at det skal vi, så det skal vi nok blive ved med. Det er én ting at få servicen til at række, men hvis en kommune også vil udvikle og investere, så skal vi alligevel ud og finde penge til det.

Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg

Alternativet er, at kommunerne går konkurs, mener han.

- Nu er jeg jo ikke statsminister, men hvis folkene ovre i Finansministeriet kan se, at man ingen problemer har med at levere de her 20 milliarder kroner - at de er godt givet ud - så er det jo det. Men om folks forventninger til det offentlige kan blive ved med at holde til det, er jo en sund diskussion, som ikke ret mange har lyst til at tage en måned før kommunalvalget. Men i mine øjne er det en diskussion, man er nødt til at tage, siger H.P. Geil.

I Horsens Kommune, hvor borgmester Peter Sørensen (S) eller en eventuel efterfølger står til at mangle i alt 315 millioner kroner - eller 3419 kroner per indbygger - frem mod 2030, er det ifølge den siddende borgmester utænkeligt, at Folketinget laver en velfærdslov, uden også at sende penge med, der kan sikre et stabilt serviceniveau.

- I vores kommune ser vi ind i den sidste generation af industriarbejdere, som har haft hårdt belastende job i alle mulige sammenhænge. Der kommer også flere børn til. Og blandt de mennesker, der bor her, er der en forventning om, at der er et ordentligt serviceniveau, siger Peter Sørensen.

Annonce

Velfærdslov bremser ikke effektiviseringer

Den borgerlige tænketank Cepos luftede i onsdagens udgave af Avisen Danmark en bekymring for, at regeringens planer om en velfærdslov risikerer at blive en lov imod øget produktivitet, effektivitet og innovation i den offentlige sektor.

Men den bekymring giver Erik Lauritzen i Sønderborg ikke meget for. Han har været i kommunalpolitik i mange år og har bidt mærke i, at der år for år bliver stillet krav til kommunerne om at medfinansiere udviklingen - uanset hvilken farve regeringen har.

- Det er noget vrøvl at hævde, at vi vil stoppe med effektiviseringer. Det er så indgroet i kommunerne, at det skal vi, så det skal vi nok blive ved med. Det er én ting at få servicen til at række, men hvis en kommune også vil udvikle og investere, så skal vi alligevel ud og finde penge til det, siger Erik Lauritzen.

Lignende toner lyder fra Horsens-borgmester Peter Sørensen, der mener, at det kun er rimeligt, at kommunerne bliver betalt for det demografiske træk. Spareøvelser har kommunerne nok af i forvejen. Det er nærmest dagligdag, understreger han.

- Vi taler jo ikke om et løft af serviceniveauet - vi taler om at fastholde serviceniveauet. Det, mener jeg, er ganske rimeligt. Og det er ikke en stopklods for noget som helst, siger han.

Så mange penge vil kommunerne mangle

Sønderborg Kommune: 269 millioner kroner (3644 kroner per indbygger)

Haderslev Kommune: 201 millioner kroner (3638 kroner per indbygger)

Horsens Kommune: 315 millioner kroner (3419 kroner per indbygger)

Ringkøbing-Skjern Kommune: 192 millioner kroner (3412 kroner per indbygger)

Viborg Kommune: 327 millioner kroner (3387 kroner per indbygger)

Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Han så farlig ud, var stærk som en okse og blid som et lam: Nu er stærkmanden George Olesen død

Varde For abonnenter

Naboer til monstermøller: Vi føler os lidt klemte og kan ikke plante os væk fra 180 meter møller

Sønderborg For abonnenter

Pengetank med samfundssind: Bitten & Mads Clausen Fond fylder et halvt århundrede

Sønderborg

Festival i Sønderborg genopstår i nyt format

Esbjerg

Esbjergs nye metalfestival annoncerer koncerter: - Det er som at være 17 år igen

Sydjylland For abonnenter

Stævning af Tønder Bank-ledelse løfter sløret for vigtig viden for investorer: - Vores sag er styrket

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Debat

Debat: Vigtig rapport fra Klimarådet, og vi er i gang

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Grænsehandlens største spiller udvider: Fleggaard åbner nyt supermarked

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Aabenraa

Den Blå Oase viser vejen: Hjemmeviceværter hjælper ensomme borgere med at få livsmod

Tønder For abonnenter

Robot indtager de lokale fodboldbaner: - Det har gjort det hele en lille smule sjovere

Erhverv

Specialbutik i Sdr. Bjert drømmer om mere: Vil være et andelsejet samlingspunkt med bar, bryghus og spisested

Annonce