Annonce
Danmark

Borgmestre ser skattestigninger efter udligningsudspil

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Ifølge Jyllands-Posten forventer en række borgmestre at hæve skatten, hvis udspil bliver til konkret reform.

En række borgmestre, hvis kommuner står til at miste tilskud eller skulle betale mere i regeringens udspil til en udligningsreform, siger til Jyllands-Posten, at de forventer at måtte hæve skatten.

Annonce

Der er blandt andet tale om kommunerne Rudersdal, Solrød, Lejre, Lemvig og Favrskov, hvor borgmestrene ikke vil afvise skattestigninger, når kommunen skal sende mere til andre kommuner.

- Vi har ikke diskuteret det i byrådet endnu, men jeg vil gerne lægge hovedet på blokken og sige, at det her kommer til at ende med en skattestigning. Vel at mærke hvis det nuværende forslag fra regeringen bliver en realitet, siger Venstreborgmesteren i Solrød, Niels Hörup, til avisen.

Udligningssystemet omfordeler penge fra velhavende kommuner til mindre velhavende kommuner. Det sker via en kompliceret nøgle, og systemet har i årevis fået kritik for at være uigennemsigtigt.

Den socialdemokratiske regering kom i slutningen af januar med sit udspil til en reform af systemet. Som del af reformen vil regeringen give kommuner lov til at hæve skatten.

Det vil så blive modsvaret af en sænkelse af bundskatten i hele landet. Dermed vil det samlede skattetryk for alle danskere ikke stige, men kan dog stige for borgerne i de kommuner, der hæver skatten.

Jyllands-Posten refererer til udregninger fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Ifølge tænketanken kan skatten stige med omkring 1200-1300 kroner årligt for en almindelig familie i kommuner som Lemvig og Lejre. Og betydeligt mere i de velhavende kommuner nord for København.

Sænkelsen af bundskatten vil modsat - ifølge beregningerne - give en almindelig familie et plus på 900 kroner.

- Vi vil have flere penge ind i systemet, så vi kan afbøde konsekvenserne for den enkelte familie og kommune, der står til et stort skattesmæk med regeringens udspil, siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, til Jyllands-Posten.

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger, at det selvfølgeligt vil koste nogen noget, når man laver udligning.

- For det er klart, at når man vil bruge flere penge på kommuner, der har det svært, skal de penge komme et sted fra, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Effekt af udligning
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce