Annonce
Udland

Boris Johnson: Ny brexit-udsættelse vil være et nederlag

Hannah McKay/Reuters

Ny parlamentarisk indsats, der er anført af Labours leder, Jeremy Corbyn, vil forhindre et aftaleløst brexit.

Boris Johnson indledte onsdag sin kampagne for at blive valgt som premierminister Theresa Mays afløser. Samtidig tog andre medlemmer af parlamentet skridt til at forhindre et brexit uden en aftale.

Den tidligere udenrigsminister er blandt favoritterne til at blive valgt som ny konservativ leder. Onsdag siger han, at endnu en udsættelse af brexit vil være et nederlag.

May har udsat brexit to gange - senest til den 31. oktober.

Johnson siger, at han ønsker at se brexit senest på dette tidspunkt - uanset om det lykkes at få en aftale i stand.

- Efter tre år og to udsættelser må og skal vi ud den 31. oktober, lyder udmeldingen fra Johnson, som tidligere har været udenrigsminister og borgmester i London.

Han sagde, at han ikke går efter et brexit uden en aftale.

- Jeg tror ikke, at det ender uden en aftale, men det er ansvarligt at være virkelig godt og energisk forberedt på det, sagde Johnson.

Johnson er fra forskelligt hold blevet beskyldt for at skjule sig under meget af brexit-debatten.

Samtidig med hans udmelding har nogle af oppositionspartierne med støtte fra nogle af Johnsons egne partifæller lagt op til, at parlamentet skal vedtage en beslutning om, at briterne ikke kan forlade EU uden en aftale med EU.

De frygter, at det vil kunne få en alt for høj økonomisk pris.

Den fælles parlamentariske indsats, der er anført af Labours leder, Jeremy Corbyn, vil introducere ny lovgivning, som forhindrer et aftaleløst brexit.

Lovforslaget støttes af blandt andre den prominente konservative parlamentariker Oliver Letwin. Hans støtte ventes ifølge The Independent at have stor indflydelse på tilslutningen til forslaget fra de britiske højrefløjsparlamentarikere.

De fleste økonomer siger, at et brexit uden en aftale vil medføre recession for Storbritannien.

Blandt Boris Johnsons rivaler til posten som premierminister er den nuværende udenrigsminister Jeremy Hunt og miljøminister Michael Gove.

De over 300 konservative medlemmer af parlamentet skal over flere valgrunder stemme, indtil der kun er to kandidater tilbage i kampen om lederposten. Derefter skal partiets omkring 160.000 medlemmer vælge mellem de to.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce