Annonce
Udland

Boris Johnson: Selvfølgelig stiller jeg op til formandspost

Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Den næste leder må gøre Storbritannien til et forbillede for frihandel, siger tidligere udenrigsminister.

Storbritanniens tidligere udenrigsminister Boris Johnson siger, at "selvfølgelig" vil han stille op i kampen om at blive premierminister efter Theresa May.

Han siger, at den vigtigste opgave for den næste leder er at få Storbritannien ordentligt ud af EU og gøre landet til et forbillede for frihandel - både på europæisk og globalt plan.

I en tale, som Johnson holdt i Schweiz fredag, efter May havde meddelt, at hun går af i næste måned, roste den tidligere udenrigsminister og tidligere London-borgmester den afgående premierminister for "tålmodigt og stoisk" at have håndteret de forskellige problemer, som er knyttet til briternes udtræden af EU.

- En ny leder vil have muligheden for at gøre tingene på en anden måde og få et andet momentum med en ny administration, hedder det i talen, som Johnson holdt i byen Interlaken.

Han sagde, at et nyt kapitel kan skrives ved, at Storbritannien udvikler "et fantastisk forhold med frihandel med Europa", når det er ude af EU.

- Men Storbritannien kan også blive et forbillede for global frihandel, pointerer han.

Han henviser til, at landet har verdens mest sammensatte og forskelligartede hovedstad med en teknologisektor og universiteter i verdensklasse.

Den 54-årige Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister i juli sidste år. Det skete i protest mod Mays håndtering af den britiske udtræden af EU.

Han tilhører den stærkt antieuropæiske fløj i Det Konservative Parti, der ønsker et fuldstændigt brud med EU.

Bookmakerne i London har Johnson som favorit til at efterfølge May i Downing Street 10.

Op mod en snes politikere fra det konservative parti anses for at være kandidater eller blive kandidater til at efterfølge May - eller også ventes de at melde sig.

Blandt dem er den 51-årige miljøminister Michael Gove, den 52-årige udenrigsminister Jeremy Hunt og den 52-årige parlamentariker Graham Brady. Sidstnævnte trådte fredag tilbage fra sin indflydelsesrige post som leder af 1922 Komitéen i parlamentet for at gå efter posten som premierminister.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce