x
Annonce
Kultur

Bork Festival runder en million i overskud

Bork Festival satte rekord i år. Her er det glade koncertgæster til koncerten med Nephew. Foto: Jørgen Kirk
Få dage efter, foreningen bag Rock i Holstebro er gået konkurs, kan Bork Festival melde om et overskud på over én million kroner i jubilæumsåret.

Bork: Kort efter at musikken blev stille på Bork Festival efter 40 års jubilæet, meldte ledelsen ud, at det ville blive et godt år. Nu er regnskabet gjort endeligt op, og formanden Martin Jensen kan bekræfte, at festivalen også økonomisk blev succesfuld.

- Det ender med at blive det bedste resultat nogensinde. Vi rammer et overskud på over én million kroner, siger han.

Dermed har Bork Festival ingen problemer med at udbetale den halve million til foreningerne bag de over 1200 frivillige, der var budgetteret med.

Annonce

Hvad er hemmeligheden?

Nyheden om rekordoverskuddet kommer få dage, efter foreningen bag Rock i Holstebro meldte ud, at den er gået konkurs. Rock i Ringkøbing har også flere i flere omgange haft svært ved at skabe overskud, så hvad er hemmeligheden?

- Der er mange grunde til det fantastiske resultat, som vi naturligvis er både glade for og stolte over. Vi fik lidt ekstra medvind på grund af jubilæet. Med navne som Nephew, Birthe Kjær, Gnags, Rasmus Seebach, L.O.C., Kesi, Hjalmer og Folkeklubben ramte vi også det modne og købestærke publikum godt, og flere af kunsterne var vi ene om at have i år, siger Martin Jensen.

Derudover er det ifølge formanden en fordel at have fire dage at gøre godt med. På den måde bliver afhængigheden af vind, vejr og kunstnere mindre set i forhold til endags-koncerter.

- Selv om vi fik regn, så faldt dråberne heldigt, og det var i det hele taget godt festivalvejr med omkring 22 grader og kun lidt vind. Det er også bare at konstatere, at vores frivillige hjælpere er usædvanligt rutinerede og engagerede, og de har været med til at skabe mange små forbedringer i år med endnu bedre madudbud, en endnu bedre bar og alt lidt mere hyggeligt og indbydende. Vi er kort sagt blevet ret gode til at skabe en festival, siger Martin Jensen, der også melder om en usædvanlig god fredag.

- Fredag aften var der udsolgt for første gang i 20 år i det store telt med plads til 4000 gæster. Med højere billetsalg øger vi også salget på pladsen, så meget gik op i en højere enhed i år, siger han.

Svært at efterfølge rekord

Han er nu selvsagt lidt spændt på næste år.

- Det er altid svært at efterfølge en rekord. Man kommer nemt til at bruge for mange penge efter en succes, så vi skal passe lidt på, siger han med et smil.

- Vi kigger naturligvis rigtig meget til, hvad der sker andre steder i branchen, men det vigtigste er, at vi har fokus på os selv. Derfor er alle grupper da også allerede i gang med at evaluere på, hvad der gik godt i år, og hvad der gik mindre godt. Vi bruger mange penge på musik i forhold til vores størrelse. Men de store navne er med til at markedsføre os ud ad til, så vi vil også have store navne til næste år, samt naturligvis også lokale navne og upcoming stjerner. Det er et større puslespil at få det til at gå op, men når alt spiller, er det jo også det, der giver en et kick, og gør, at man bliver ved år efter år, siger Martin Jensen.

Næste lørdag, 28. september, er der i øvrigt medhjælperfest i Bork Hallen, hvor Martin Jensen regner med at der kommer cirka 350 gæster.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Selvstændige Annette og Claus gik fra alt til ingenting: - Det her skal vi nok overleve

Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Danmark

Liveblog: Kina advarer om mulig ny bølge af coronavirus

Annonce