Annonce
Indland

Bornholm, Bornholm, Bornholm - Du min næstdejligste ferieø

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ifølge rejsemagasinet Condé Nast Travellers læsere er Bornholm Europas andenbedste ø at feriere på.

Det globale rejsemagasin amerikanske Conté Nast Travellers læsere har kåret Bornholm som den næstbedste ferieø i Europa.

Det skriver VisitDenmark i en pressemeddelelse.

- Det er en flot anerkendelse af Bornholm som feriedestination.

- Brandingværdien af kåringen er stor, og den kan vi i høj grad bruge i markedsføringen af øen både her og nu og i de kommende år, skriver direktør for Destination Bornholm, Pernille Kofod Lydolph, i pressemeddelelsen.

Pladsen er vundet efter CN Travellers årlige læserafstemning, hvor læserne har kunnet stemme i dusinvis af kategorier. I kategorien "Best Islands" er Bornholm altså endt som nummer to efter Hvar i Kroatien.

Ifølge VisitDenmarks pressemeddelelse har Bornholm dermed slået steder som Kreta, Paros og Mykonos.

- Bornholm har alt det, som rejsende efterspørger. Nemlig overvældende natur, vidunderlig mad og en autentisk oplevelse af dansk kultur. Når Bornholm er valgt foran øer, der globalt er langt mere kendte, handler det om, at rejsende i dag søger ukendte perler og uopdagede destinationer.

- Og Bornholm er en dansk hemmelighed set fra et globalt perspektiv – i hvert fald lidt endnu, skriver PR & Press Manager i VisitDenmark Kathrine Simonsen i meddelelsen.

Conté Nast Traveller har ifølge VisitDenmark 3,8 millioner læsere globalt og magasinets hjemmeside har 8,2 millioner brugere på nettet.

- Når Condé Nast Traveler kårer Bornholm som Europas næstbedste ø, er det en blåstempling, som både har betydning for læserne og andre rejsemedier verden over, som bruger magasinet som inspirationskilde og referenceramme for nye trends, skriver Kathrine Simonsen.

København er i samme læserundersøgelse kåret til den sjettebedste by at besøge i verden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce