Annonce
Danmark

Bornholm i Sovjetunionens skygge

Russere på Rønne havn i forbindelse med den russiske besættelse af Bornholm. Russerne blev de nye besættere i et år fra maj 1945-46. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Selv om russerne for 75 år siden forlod Bornholm efter 11 måneders besættelse, havde øen en udsat position hele vejen frem mod afslutningen på Den Kolde Krig - ikke mindst på grund af en hemmelig note og skiftende danske regeringers forsøg på at balancere mellem øst og vest.

Besat: En dag i 1959 skete der en ulykke om bord på den bornholmske fiskekutter ”Harmoni”, der befandt sig i internationalt farvand i Østersøen ud for den russiske kyst. En 22-årig fisker havde fået sit ben ind i et spil, og hans fod var nærmest blevet knust. Rønne Radio blev alarmeret, og fiskerne forventede, at en redningshelikopter fra Flyvevåbnet snart ville komme den unge mand til undsætning. Det kom ikke til at ske.

Rønne Radio kunne meddele, at Flyvevåbnet var i gang med en øvelse, og at fiskekutteren i stedet måtte søge russisk havn for at få hjælp, hvilket også lykkedes efter mere end fem timers sejlads. Mange år senere faldt Børge Larsen, en af fiskerne, i snak med en mand, der havde været stationschef på Rønne Radio, og som havde haft vagt den dag, ulykken om bord på ”Harmoni” skete. Han kunne fortælle, at besætningen ikke havde fået sandheden at vide den dag. I bogen ”Det hemmelige Bornholm - bornholmerne fortæller om Den Kolde Krig” gengiver Børge Larsen den forklaring, han fik:

- Det var en grim oplevelse, fordi vi ikke kunne hjælpe jer. Men sagen var, at militæret på grund af Den Kolde Krig ikke turde sejle eller flyve dertil, fordi I lå så tæt på Rusland.

Det var langt fra den eneste gang, at bornholmerne undrede sig over mystiske beslutninger, der blev truffet i ministerierne i København. Allerede i 1948 fik to svenske skoleskibe - af træ og uden nogen form for bevæbning - forbud mod at aflægge Rønne et venskabsbesøg.

I begyndelsen af 1970’erne anmodede et amerikansk antiubådsfly om tilladelse til at lande på Bornholm, da en skade på landingsstellet forhindrede piloten i at lande på det hangarskib, flyet hørte til. Da Forsvarsministeriet blev orienteret, fik Almegårds Kaserne besked på at internere flyets besætning på trods af, at USA var Danmarks allierede.

Og så var der episoden i 1982, hvor et amerikansk militærorkester var inviteret til Bornholms Dyrskue - en invitation, der måtte trækkes tilbage, da daværende forsvarsminister Poul Søgaard (S) nedlagde forbud mod besøget med en bemærkning, der undrede mange: ”Bornholm er jo ikke rigtigt medlem af NATO”.

Bornholm besat - dag for dag

Den 5. april er det 75 år siden, at de russiske tropper forlod Bornholm efter 11 måneders besættelse.
Her er nogle af de begivenheder, der gik forud:

  1. Januar 1945: Tyskland iværksætter ”Operation Hannibal”, evakueringen af tyske flygtninge og soldater fra Østfronten. Bornholm bliver brugt som base.
  2. 5. marts 1945: Hitlers efterfølger, Karl Dönitz, sender Gerhard von Kamptz til Bornholm som kommandant. Han skal holde øen så længe som muligt.
  3. 4. maj 1945: Tyskerne kapitulerer i Danmark. von Kamptz har ordre til kun at overgive sig til briterne, der imidlertid ikke havde fået ordre fra de allieredes øverstkommanderende i Europa til at sende tropper til Bornholm.
  4. 7. og 8. maj 1945: Russerne bomber Rønne og Nexø for at tvinge tyskerne til at overgive sig. Ti bornholmere bliver dræbt, og 3.000 står uden tag over hovedet.
  5. 9. maj 1945: Russiske tropper besætter Bornholm. I perioder er der mere end 7.000 soldater fra Sovjetunionen på øen. 1945-1946: Den danske regering går på listesko over for Sovjetunionen, og rapporter om voldtægter og røverier holdes hemmelige. Danskerne søger hjælp hos briterne, der mener, at danskerne selv må henvende sig til Moskva.
  6. 5. marts 1946: Efter en henvendelse fra den danske regering, indvilliger Sovjetunionen i at trække sine soldater væk fra Bornholm.
  7. 5. april 1946: Under kanonsalut forlader sovjetiske skibe Bornholm med besættelsestropperne om bord i det, der lokalt kaldes for ”den endelige befrielse”.
Annonce

En hemmelig note

Baggrunden for de bizarre hændelser skal findes i en hemmelig note, som den sovjetiske udenrigsminister Molotov den 5. marts 1946 overbragte den danske regering.

I næsten et år havde russerne holdt Bornholm besat efter i krigens sidste dage at have bombet Rønne og Nexø for at få øens tyske kommandant til at overgive sig. Danskerne havde i månedsvis håbet på, at briterne eller amerikanerne ville anmode Sovjetunionen om at trække sine soldater tilbage, men i både London og Washington mente man, at det var danskernes ansvar.

I København frygtede man imidlertid, at russerne ville blive, hvis de følte sig det mindste provokeret af en henvendelse fra den danske regering. Til sidst lagde briterne imidlertid så stort pres på den danske udenrigsminister, at han stak en forsigtig føler ud og ganske overrasket fik det svar, at russerne var klar til at forlade Bornholm.

- På det tidspunkt betød Bornholm ikke det store for russerne militært, men det pres, man havde lagt på Danmark, skabte et bedre forhold til Danmark, end man ellers ville have fået, forklarer Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.

I Moskva udformedes en note, der slog fast, at russerne ville tage hjem, forudsat at Danmark nu var i stand til at varetage øens sikkerhed uden deltagelse af fremmede tropper eller administratorer. Den note fik konsekvenser for Danmarks ageren under hele Den Kolde Krig, eftersom skiftende danske regeringer fortolkede den sådan, at betingelserne gjaldt for altid og ikke kun i forbindelse med afslutningen på Anden Verdenskrig, hvor der også var britiske styrker i landet.

- Sovjetunionen fik det bedste af alle verdener, hvor Bornholm på en måde gøres neutral, men hvor man ikke selv behøver at være til stede på øen, siger Jacob Bjerring-Hansen, historiker og direktør for Bornholms Museum.

Annonce

Forklædt torpedobåd

Der gik imidlertid kun ganske få år, før Danmark befandt sig i en klemme mellem øst og vest.

I 1949 blev vi medlemmer af NATO, og et af landets største aktiver var netop Bornholm, der med sin placering bag Jerntæppet lå ideelt i forhold til at agere øjne og ører på alliancens vegne. En lyttestation blev etableret på Dueodde, hvorfra man kunne overvåge elektroniske signaler fra skibe, fly og køretøjer og følge samtaler og telegrafi - blandt andet da Warszawa-pagtens medlemmer i 1968 forberedte sig på at slå Foråret i Prag ned.

På Bornholms højeste punkt anlagde man en radarstation, der blev en del af NATO’s Early Warning System, som skulle slå alarm, hvis et angreb fra øst var under opsejling, og herfra holdt man et vågent øje med østblokkens landgangsøvelser i Polen og DDR.

Fra 1948 til 1955 gennemførte britiske og amerikanske efterretningstjenester endda ”Operation Jungle” med en torpedobåd ”forklædt” som fiskeriinspektionsfartøj, der sejlede agenter til og fra de baltiske lande fra Rønne, Nexø og Christiansø. Målet var at støtte modstandsbevægelserne mod kommunismen i Estland, Letland og Litauen, og missionerne blev kun afbrudt, fordi en engelsk dobbeltspion afslørede operationen over for KGB.

- Det var naturligvis ikke officiel dansk politik, for havde russerne vidst, hvad der kom til at ske på Bornholm, var de nok blevet i 1946, og når det gælder regulære udenlandske tropper, er man fra dansk side da også ekstremt påpasselig helt op i 1980’erne, fortæller Jacob Bjerring-Hansen.
Letsindig udtalelse

Da der i begyndelsen af 1950’erne var planer om at lade amerikanske fly stationere på danske flyvestationer, klagede russerne. Den danske regering fortrød og takkede efter en lang række bortforklaringer nej til USA. I den forbindelse holdt udenrigsminister Ole Bjørn Kraft en tale i Rønne, hvor han forsøgte at afvise, at der i den hemmelige note fra 1946 var en varig forpligtelse for Danmark til at holde Bornholm fri for fremmede styrker.

Det lykkedes ikke. Ministeren fik nemlig udtalt, at landet blot havde forholdt sig, som om forpligtelsen gjaldt for altid - og at man i øvrigt ikke ville ændre på det forhold.

Det beseglede på mange måder Bornholms skæbne under Den Kolde Krig, skriver historikeren Jacob Hornemann, der står bag bogen ”Bornholm mellem Øst og Vest. En udenrigspolitisk dokumentation af Bornholms stilling op til og under de sovjetiske befrielsestropper på Bornholm 1945-1946 og under den kolde krig”: "- Denne letsindige udtalelse låste i de næste 30 år den danske Bornholm-politik fast til den sovjetiske fortolkning af 1946-noten ... Den danske udenrigsminister tilkendegav også, at NATO ikke ville få adgang til Bornholm”.

Eftergivenheden over for Sovjetunionen antog jævnligt kafkaske dimensioner, som i 1961, da den danske general Tage Andersen, der var blevet chef for den nyoprettede dansk-tyske enhedskommando under NATO, ikke måtte overvære en ren dansk øvelse på Bornholm, selv om øen hørte under hans kommando - han måtte dog godt dukke op i sin egenskab af dansk militærchef, til gengæld var hans tyske næstkommanderende forment adgang under alle omstændigheder.

Forholdene vakte irritation i Forsvaret, der var bekymret for ikke at kunne løse opgaver under en konflikt eller en krig, og man var også nervøs for, at de danske regeringers afvisning af NATO-øvelser på og omkring Bornholm kunne få konsekvenser for landets forhold til alliancepartnerne. Den tidligere chef for planlægnings- og operationsstaben i Forsvarskommandoen, generalløjtnant Kjeld Hillingsø, har adskillige gange kaldt restriktionerne omkring øen for en skamplet på Danmarks omdømme, og Jacob Hornemann fortæller i en artikel i Marinehistorisk Tidsskrift, at forsvarsminister Poul Søgaard på sin vis havde ret, da han sagde, at Bornholm ikke var rigtigt medlem af NATO: ”Danmark lod sig presse af russerne omkring Bornholm ... Bornholm var i en vis forstand neutraliseret”.

Glædesrus på Bornholm. Endelig er friheden nået til solskinsøen. Bornholmerne fejrer befrielsen fra først nazityskerne og siden Den Røde Hær. Den russiske besættelse ophørte i April 1946. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Annonce

41 britiske faldskærmssoldater

Først i 1982 ændrede Danmark kurs. Uffe Ellemann-Jensen var blevet udenrigsminister og gjorde op med russernes klager, som virkede særligt hykleriske, fordi de selv gennemførte øvelser tæt på kysten og endda sendte spionskibe forklædt som kuttere helt ind i havnene på Bornholm for at teste det danske beredskab.

Den sovjetiske ambassadør blev kaldt til møde i Udenrigsministeriet, hvor det blev gjort klart, at Danmark havde fuld suverænitet over øen i Østersøen, og at den danske regering blot havde ændret en kurs, tidligere regeringer selv havde pålagt sig.

Således fik det afviste amerikanske militærorkester i 1985 endelig lov at spille til dyrskuet, men der skulle gå hele 15 år, før allierede styrker fik lov at indgå i en øvelse på Bornholm, da 41 uniformerede britiske faldskærmssoldater i 2000 landede og dermed gjorde øen til en fuldt ud integreret del af riget igen.

I dag ligger Bornholm stadig i forreste række, når det gælder forholdet til Rusland. Russiske jagerfly krænker med jævne mellemrum dansk luftrum - for eksempel ved Folkemødet i Allinge i 2014 og senest i forbindelse med amerikanske aktiviteter i Østersøen i september 2020 - og Forsvarets Efterretningstjeneste har oprettet nye lytteposter på øen.

- Bornholm har fået lidt af den samme betydning igen, men det handler i dag ikke så meget om geografi som om det generelt dårlige forhold mellem Rusland og Vesten siden annekteringen af Krim i 2014, siger Peter Viggo Jakobsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Erhverv

Montører overfuses af vrede kunder på hjemmekontoret: Nu får de hjælp til at nedtrappe konflikterne

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

Annonce