Annonce
Haderslev

Lokale udstiller for femte år i træk: Så er der bornholmske klipper og papegøje-snak i medborgerhuset

Mette Heebøll udstiller sammen med sin mand, der er sølvsmed. Hun var dog alene om at udstille parrets arbejde. Foto: André Thorup
Der er glas, smykker, tekstiler og malerier i medborgerhuset i Årøsund for femte år i træk.
Annonce

ÅRØSUND: Der er bornholmske klipper og papegøjesnak i medborgerhuset i Årøsund i disse dage. Jo, for søndag åbnede for femte år i træk en udstilling med malerier, tekstiler, keramik, glas og smykker.

Klipperne indgår i malerier af Inga Knudsen og papegøje-snakken? Jamen, den står kvinderne for. Ifølge mændene.

Fortæller en af kvinderne, Mette Heebøll. Hun er en af 12 udstillere – alle kvinder.

Mette Heebøll udstiller glas og hendes mand, der er sølvsmed, er også blandt udstillerne, men han er ikke til stede. Det skal han ikke nyde noget af, refererer hustruen.

Annonce

Mændenes meninger

- Det er jo bare papegøje-snak, mener mændene. Det er jo noget, de skal sige, smiler hun.

- Men de vil altid gerne vide, hvad der bliver snakket om, indskyder Margit Christoffersen, der som flere andre udstillere har været med i alle fem år.

Mændene dukker for øvrigt ofte op, når der skal serveres kaffe, kan kvinderne afsløre. Nu mændene ikke er her til at forsvare sig.

Det er resultaterne af vinterens sysler, der i disse dage vises frem. Mange mennesker i lokalområdet maler eller er kreative på anden vis. På mod Årøsund passerer bilisterne for eksempel ”Årøsund Galleri”, hvor Marie Gregersen og Jørn Mejer residerer.

Margit Christoffersen kan godt forestille sig, at det tidligere fiskeleje udvikler sig til en kunstnerkoloni. Nogle er i hvert fald begyndt.


Men de vil altid gerne vide, hvad der bliver snakket om.

Margit Christoffersen


Årets udstillere glæder sig over, at turisterne er kommet igen, efter at corona-beredskabet er blevet lempet. Bådene ligger tæt i lystbådehavnen, og på Årøsund Havn er der fyldt med mennesker i fornuftige trøjer og anorakker, og de bevæger sig rundt i et vejr, der nok på papiret hedder sommervejr, men mest minder om et tarveligt forår.

Solveig Frandsen er en af drivkræfterne bag "Homemade by Årøsund". Foto: André Thorup

Nogle finder også vej ind til ”Homemade by Årøsund”, mens de gnider hænder i den håndsprit, der står på et bord udenfor indgangen.

Coronaen har betydet, at udstillerne i år ikke sidder i arbejds-øer, men er rykket ud til siderne. Det give bedre lys, og de er ganske godt tilfredse med rokaden, så det bliver nok sådan, ”Homemade by Årøsund” holdes i fremtiden, mener den ene af drivkræfterne, Solveig Frandsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Billund

Første kandidat har meldt sig: Peter Fredensborg vil være borgmesterkandidat

Annonce