Annonce
Kolding

Borussia Brændkjær vandt årets Brændkjærbajer: Den bedste øl, jeg har brygget i ti år

Mikkel har fået hjælp af ti andre medlemmer af Borussia Brændkjær til at brygge øllen. I alt er der 35 med i foreningen. Øllens label er designet af Lene Rosiak Vilandt. Foto: Søren E. Alwan

Mikkel Overgaard fortæller her om Borussia Brændkjærs bud på årets Brændkjærbajer, foreningen og nogle af højde- og lavpunkterne som brygmester gennem ti år.

Kolding: Syv brygmestre, fire dommere og en masse ølentusiaster var lørdag samlet i festsalen på Brændkjærskolen for at kåre årets Brændkjærbajer. JydskeVestkysten mødte Mikkel Overgaard fra foreningen Borussia Brændkjær. Borrussia Brændkjærs belgiske ale blev kåret som årets Brændkjærbajer.

Hvem er foreningen Borussia Brændkjær?

- Vi har været i gang siden 2015. Det er en fædreforening, som har fokus på at lave aktiviteter med børn og unge i området. Vi har nogle aktiviteter for fædrene i foreningen, hvor vi blandt andet spiller floorball to gange om ugen. Vi er med til at brygge øl, så vi kan vi penge i kassen og sørge for, at vi kan få en hal i Brændkjær.

Hvad har I fået ud af at brygge øl i foreningen?

- Her i foreningen har det også givet et godt sammenhold. Man finder ud af, at det kræver en masse tålmodighed, når man skal vente tre uger på at hælde det flaske, og det kan være lidt svært for en flok fædre, der alle har en lille smule damp.

Annonce

Brændkjærhallens venner

Foreningen Brændkjærhallens venner blev oprettet i 2017 med formålet at få bygget en Brændkjærhal, som et lokalt idræts- og kulturhus. Foreningen ønsker at skabe et socialt aktivitetshus med halfaciliteter tilknyttetVinderen af årets Brændkjærbajer tappes og bliver solgt resten af året. Pengene går til foreningen Brændkjærhallens Venner.

Øllen bliver frigivet i forbindelse med Brændkjær Byfest 2019, som foregår i uge 23, hvor der igen bliver afholdt Brændkjærbrødet, Brændkjær Byvandringer, BrændkjærBrus, Brændkjær Baghave, grundlovsmøde og meget mere.

Mikkel og resten af Borussia Brændkjær har opkaldt øllen efter Onkel Tom. Onkel Tom var en mand fra Brændkjær, som spiller en central historie i Brændkjærs historie. Han var både soldat under første verdenskrig, uddannet i Tyskland, digter, foredragsholder og svinepasser på Brændkjærgård. Foto: Søren E. Alwan

Øl smagte af hostesaft

I har brygget en belgisk ale. Hvorfor lige præcis den type øl?

- Den har højere alkoholprocent end normalt, og når man skal brygge en øl, kan man lige så godt brygge noget, der smager mere end en pilsner. Men det er jo smag og behag. En overgærdet øl som den her, er også nemmere at lave som hjemmebrygger.

Hvor længe har du brygget øl?

- Jeg har brygget øl i ti år. Det startede i en 25 liters gryde, men nu er jeg gået op i en 60 liters gruekedel.

Hvad er den bedste øl, du har lavet?

- Det lyder mærkeligt, men det er den, vi har med i dag. Den smager er noget, og den er god og afstemt. Den har noter af anis. Det spiller også ind, at vi har hygget og lavet sjov og ballade samtidig.

Har du nogensinde lavet en dårlig øl?

- Jeg lavede engang en stout med engelsk lakrids. Det var en af de første, jeg lavede. Der gik tre år, før man kunne drikke den. Indtil da smage den af hostesaft. Men tre år senere smagte den godt.

Øllen blev brygget den 10. november sidste år og er nu klar til at blive smagt på af andre en Borussia Brændkjær. Foto: Søren E. Alwan

Rengøring, rengøring, rengøring

Hvad har din bedste øloplevelse været?

- Der har været mange, men en af de vildeste har været at drikke røgøl. Den smager af flydende bacon. Det er ikke nogen rar oplevelse.

Hvilket råd vil du give en nybegynder?

- Søg inspiration på nettet. Der ligger masser af ting derinde. Du skal være omhyggelig med rengøring. Rengøring, rengøring, rengøring ellers går det galt. Man skal også huske, at man sagtens kan brygge øl i en ti liters gryde hjemme på komfuret.

Carsten Borch fra foreningen Brændkjærhallens Venner er en af initiativtagerne til kåringen af Brændkjærbajeren. Vinderen vil blive solgt i Liva og nogle af pengene kommer til at gå til Brændkjærhallens Venner. Foto: Søren E. Alwan
Årets Brændkjærbajer bliver afsløret ved et stort arrangement på Brændkjærskolen.Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce