Annonce
Udland

Bossanovaens brasilianske far João Gilberto er død

Ari Versiani/Ritzau Scanpix
João Gilberto, som blev verdenskendt for sit musikalske samarbejde med Stan Getz, er død i en alder af 88 år.

Den brasilianske bossanova-musiker João Gilberto er død. Det oplyser hans familie lørdag.

Manden, der får en meget stor del af æren for at have udviklet bossanovaen og sat et solidt aftryk på Brasiliens musikalske landkort, blev 88 år.

João Gilbertos søn, João Marcelo Gilberto, fortæller, at hans far på det seneste havde haft problemer med helbredet.

- Hans kamp var nobel. Han forsøgte at bevare sin værdighed, set i lyset af at han mistede sin suverænitet, skriver sønnen på Facebook.

Gilberto, der var sanger, guitarist og sangskriver, debuterede i 1951 med singlen "Quando Você Recordar" som 20-årig. Han fik snart en del opmærksomhed for sin særlige måde at spille og synge på.

Med hans udgivelser havde en ny stil, en "bossa nova" som det hedder på portugisisk, set dagens lys.

Gilbertos musik var en form for videreudvikling af sambaen med indflydelse fra jazz og flere andre genrer.

I den brede offentlighed er Gilberto formentlig mest kendt for sit samarbejde med jazzmusikeren og saxofonisten Stan Getz.

Deres fælles debutalbum, "Getz/Gilberto", blev et af de bedst sælgende jazzalbummer nogensinde. Det skyldes ikke mindst sangen "The Girl from Ipanema", der blev sunget af Gilbertos daværende hustru, Astrud Gilberto.

Gilberto har ikke skrevet sangen. Men det var gennem indspilningen med ham, hans hustru og Stan Getz, at sangen blev verdenskendt.

I løbet af sin karriere vandt Gilberto to Grammy-priser og var nomineret til den prestigefulde statuette seks gange i alt.

- Det var João Gilberto, det største geni inden for brasiliansk musik, der har haft den altoverskyggende indflydelse på min musik, skriver den brasilianske sangerinde Gal Costa på sociale medier.

- Han vil blive savnet, men hans eftermæle er ekstremt vigtigt for Brasilien og for verden, tilføjer hun.

Musikjournalist og bossanova-ekspert Ruy Castro kalder João Gilbertos død et "monumentalt" tab.

- Han formåede at skabe en mystik omkring sig i udlandet, fordi han var, som han var, og ikke en gang talte engelsk, siger Ruy Castro til tv-stationen Globo.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce