Annonce
Sønderborg

Bossen går fra borde

Hanne Bossen forlader vævestuen. Det gør formand Rasmus Caspersen vemodig. Foto: Jens Eilertsen
Hanne Bossen har været med i Købmandsgården - foreningen for senhjerneskadede - siden starten i Vollerup for snart 25 år siden. Nu stopper hun som leder af vævestuen.

Sønderborg: Hanne Bossen har forladt Købmandsgårdens vævestue. Hun har tre sønner og seks børnebørn - alle piger - og så vil hun gerne i gang med slægtsforskning. Derfor finder en 78-årige sønderborger ikke, at kræfterne rækker til også at undervise de senhjerneskadede i Købmandsgården i vævning. Så hun har truffet en beslutning: Bossen går fra borde - efter næsten 25 år i Købmandsgården.

Det gør formand Rasmus Caspersen vemodig.

- Først forlod du bestyrelsesarbejdet, så holdt du op med at lave mad og nu stopper du i vævestuen. Det er svært at forestille sig, at du en dag slet ikke mere er med i Købmandsgården. Du har været med til at præge kulturen. Tak for din indsats og tak for din særlige stil med intuition og empati, sagde Rasmus Caspersen, da der ved julefrokosten blev sagt farvel til damen fra vævestuen.

- Du formår at se mennesket bag sygdommen og tak for, at du gav mig en praktikplads, da ingen andre ville, sagde en af medlemmerne af Købmandsgården, Bettina Rosenhøj.

Det var også pæne ord fra Anna Grethe Aamand, der sammen med Hanne Bossen har æren for, at der er noget, som hedder Købmandsgården. Anna Grethe Aamand har på grund af sit arbejde ikke så meget at gøre med foreningen, men hun er fuld af respekt for Hanne Bossen, som har været aktiv alle årene. Hun er "den røde tråd i Købmandsgården", sagde Anne Grethe Aamand.

Annonce
Det var Hanne Bossen (th) og Anna Grethe Aamand, der i fællesskab sørgede for, at Købmandsgården kom godt fra start for snart 25 år siden. Foto: Jens Eilertsen

Husker Børge B.

Ideen til en forening for senhjerneskadede blev født, da de begge arbejdede i ergoterapien på Sønderborg Sygehus i midten af 1990erne. Anna Grethe Aamand husker især en patient, Børge B., som kom gennem afdelingen. Da han vendte tilbage et år senere, var nogle af de færdigheder, han havde et år tidligere, forsvundet. Fordi der ikke var et tilbud til ham efter sygehuset.

- Vi boede på den gamle købmandsgård i Vollerup og jeg havde lige fået vores yngste barn. Butikken var tom og var gjort klar til barnedåb, og så var det, jeg tænkte, at det var synd, at Børge B. ikke kunne komme i gang med at væve. Vi havde nemlig konstateret, at han fik noget ud af at væve, siger Anna Grethe Aamand.

Hanne Bossen var med på ideen med at lave en vævestue, og så var Købmandsgården født. Det var i november 1995. Siden er foreningen flyttet flere gange, men i dag har den fundet sig godt tilrette i Bülow Skolen på Dybbøl Banke. Antallet af medlemmer er vokset fra fire til 40-50.

Nogle gamle nogle

Vi talte med Hanne Bossen i forbindelse med julefrokosten, og hun sagde, at hun går til gymnastik tre gange om ugen og også til zumba. Og nu skal hun altså også til at arbejde med slægtsforskning. Hendes mand døde for 15 år siden.

- Jeg synes, at det er tid at stoppe - vi er jo ved at være "nogle gamle nogle". Der skal nye kræfter til nu for at sikre fremtiden for Købmandsgården. Det går jo ikke, at vi alle samtidigt stopper på grund af alder, sagde Hanne Bossen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce