Annonce
Udland

Botswana gør sex mellem homoseksuelle lovligt

Simon Maina/Ritzau Scanpix
En lov fra 1965, der kriminaliserer homoseksuel sex, er blevet erklæret forfatningsstridig i Botswana.

Det vil fremover være lovligt for homoseksuelle at have sex med hinanden i Botswana i det sydlige Afrika.

Det står klart efter en afgørelse i landets højesteret tirsdag.

Her blev et udsnit af straffeloven fra 1965, der kriminaliserer sex mellem homoseksuelle, erklæret for værende i strid med landets grundlov.

Dommer Michael Elburu har valgt at "underkende bestemmelserne fra en viktoriansk tid" og beordre loven ændret.

Afgørelsen kommer, mindre end måned efter at et andet afrikansk land, Kenya, besluttede ikke at ophæve en lignende lov.

I Botswana var retslokalet fyldt med aktivister, der brød ud i jubel ved domsafsigelsen. Det beretter nyhedsbureauet AFP.

Også hos menneskerettighedsorganisationen Amnesty International vækker tirsdagens beslutning stor glæde.

- Det er en stor og vigtig sejr for LGBTI-aktivister og -organisationer, at Botswana i dag har valgt at afkriminalisere homoseksualitet.

- De fleste lande i Afrika kriminaliserer stadig homoseksualitet, og denne afgørelse vil helt sikkert inspirere aktivister på hele kontinentet til at fortsætte kampen, siger Helle Jacobsen, programleder for køn og LGBTI-rettigheder i Amnesty International Danmark, i en pressemeddelelse.

Botswanas afgørelse blev udskudt tilbage i marts. Det øgede frygten hos aktivister for, at beslutningen ville lade vente på sig på ubestemt tid.

Tirsdag understregede dommer Michael Elburu dog sagens alvor.

- Seksuel orientering er menneskelig. Det er ikke et spørgsmål om mode. Spørgsmålet om privat moral bør ikke påvirke loven, sagde han.

Før tirsdagens dom havde 28 ud af 49 lande syd for Sahara i Afrika love, der kriminaliserer sex mellem homoseksuelle. Det oplyser Neela Ghoshal fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce