Annonce
Erhverv

Boutique Mary er gået konkurs: Rammer byer i Jylland og på Fyn

Direktør Mads Zink er ærgerlig og beklager, at det er nødvendigt at erklære selskabet bag Boutique Mary konkurs. Arkivfoto: Morten Pape
De 20 Boutique Mary'er, der ligger spredt over det meste af landet, åbner ikke igen. Coronakrisen har taget livet af butikkerne, og selskabet bag dem har derfor indgivet konkursbegæring.

Grindsted: Coronavirus har krævet endnu et dødsoffer - denne gang en lokal forretningskæde. Det er Boutique Mary, der har set sig nødsaget til at dreje nøglen om og lukke sine 20 butikker.

Boutique Mary er til stede i blandt andet Grindsted, Give, Bramming og Vejle, men den aktuelle situation slår altså så hårdt, at det nu er blevet nødvendigt at dreje nøglen om.

De 20 Boutique Mary-butikker er blevet drevet af selskabet Mary Retail ApS, og det er dette selskab, der har begæret sig selv konkurs.

”Mary havde ellers fået en god start på 2020 og havde for godt tre uger siden fået en investor på banen, som skulle sikre likviditeten og dermed være med til at skabe en spændende fremtid for kæden. Desværre skulle Corona ændre på det. Fra den ene dag til den anden var det en helt anden case, vi kiggede ind i uden nogen form for omsætning,” lyder det i et brev fra Mary Retail ApS til selskabets kreditorer.

Brevet fra Mary Retail ApS er underskrevet af selskabets tre bestyrelsesmedlemmer; René Toft Kristensen, Claus Holm Zink og Mads Holm Zink. Sidstnævnte fungerer som selskabets direktør.

Otte nye butikker i 2019

Alene i 2019 åbnede Boutique Mary otte nye butikker. Der går normalt et år til halvandet, inden butikkerne leverer overskud, men på grund af coronakrisen er der ikke overskud i nogle butikker.

”Med en forventning om et lavere omsætningsniveau, når vi kommer i gang igen, vil vores butikker med positiv drift pludselig ikke tjene de samme penge og dermed ikke kunne støtte op om de nye butikker, som ikke har opnået positiv drift endnu. Dette og alt for mange ubekendte samt usikkerhed om, hvad vi kigger ind i har gjort det rigtig svært at regne på casen. Derfor er vi blevet rådet til at tage denne meget svære beslutning,” fortæller ejerne.

Ejerne tilføjer, at de i den kommende tid vil arbejde hårdt på at finde en løsning for butikkerne. En løsning, der fremadrettet kan skabe en positiv forretning for alle.

Boutique Mary har i de seneste tre år haft forretning på Torvet i Grindsted.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Flere hjemmekontorer gav omsætning på 1,3 mia. kroner hos  it-grossist i Kolding

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Frustreret ægtepar kritiserer retten efter strid om bøde: - Vores sag var tabt på forhånd

Kolding For abonnenter

Penthouse-lejere har tabt tålmodigheden med PFA: Nu har de opsagt deres dyre lejemål i højhusene

Esbjerg

Motorvej spærres helt: Politiet efterforsker mistanke om stenkast efter uhyggelig hændelse

Varde

Pia og Carsten har haft deres kro anonymt til salg i mere end tre år: - Nu har værtsparret skiftet salgsstrategi

Tønder

Anita sætter fokus på overset lidelse: Kunne falde i søvn, når hun mindst ventede det

Regionalt For abonnenter

Inkasso-firma er i hælene på udenlandske chauffører: Men der er fortsat tusindvis af ubetalte bøder

Erhverv

Familieejet bilforhandler kan vinde prominent lederskabspris for medarbejderpleje og opbakning til lokalsamfundet

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Navne For abonnenter

Den ene søn er født i Bruxelles, den anden i London: Verdensmanden Erik har repræsenteret Danmark i 31 år

Navne For abonnenter

Kendt erhvervsmand runder skarpt hjørne: John Petersen sælger maskiner for millioner

Vejen

En verdensstjerne kom forbi: Fodbold har rykket ledige unge i Vejen

Annonce