Annonce
Danmark

Bovlam mikrofonholderi

Kristian Grønbæk Andersen

Dækning: "Facit er, at vores dækning af Bios-sagen var faktuelt korrekt og relevant for offentligheden, ..." siger Peter Orry 6. februar. I artiklen med Thyge Nielsen i avisen Danmark 10. februar forsøger journalisten at retfærdiggøre en artikel fra 2014, om at der var negativ egenkapital i Bios Holding.

Dermed er Fyens Stiftstidende ikke kommet videre end direktøren i Falck, Jakob Riis, var i første hug. Her sagde han, at Falck havde handlet moralsk helt forkert, men at deres jurister ikke mente, at Falck havde handlet direkte ulovligt. Nu siger Falck-direktøren kun, at selskabet opførte sig uacceptabelt. Det juridiske forbehold er væk.

Jeg tjekkede i 2014 informationen om negativ egenkapital. Jeg kan bekræfte at, informationen var faktuel korrekt. Artiklen var egnet til at skabe det indtryk, at regionen havde indgået en aftale med en økonomisk usund virksomhed.

Men det er ligegyldigt, om der var nul cent eller een mia. euro i egenkapital i holdingselskabet. Regionen ville ikke kunne få så meget som én cent herfra, hvis det gik galt. Regionen havde indgået en aftale med et datterselskab; Bios Danmark. Regionens sikkerhed for, at Bios kunne levere det aftalte, var alene garantien på 50 mio. kr., som var stillet af Rabobank. Præcis den garanti, som regionen havde bedt om i udbudsmaterialet

Journalister ringer ofte til en uafhængig ekspert, når de skal have underbygget en konklusion. Jeg kan konstatere, at det ikke er sket i dette tilfælde. Om det skyldes, at journalisten ikke har forsøgt, eller om eksperten havde sagt det samme som jeg, kan jeg ikke vide.

Selvom en information er faktuel korrekt, kan den således godt være dybt misvisende og manipulerende. Det var f.eks. artiklen om den negative egenkapital.

Jeg kan derfor konstatere, at det, som på overfladen så ud som dygtig graverjournalistik, viste sig at være bovlam mikrofonholderi for Falck.

Peter Orry burde - ligesom Jakob Riis - tage en tur mere på "bedetæppet". Han kan tage JydskeVestkysten i hånden. Der var stor genbrug af artikler i de to aviser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce