Annonce
Aabenraa

Bowlinghal forsøges reddet: DF'er giver forslag en kold skulder

Dansk Folkepartis Jette Julius Kristiansen, der er næstformand i kultur- og fritidsudvalget, er ikke umiddelbart parat til at poste 100.000 kroner i Grænsebowling i Kruså. Arkivfoto: Jacob Schultz

Der er for få medlemmer af Bov IF Bowling til, at det giver mening at poste et driftstilskud i omegnen af 100.000 kroner i Grænsebowling. Det mener Jette Julius Kristiansen (DF), næstformand i kultur- og fritidsudvalget.

Kruså: Da der pr. 1. januar 2017 blev indført en ny tilskudsmodel for idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune, kom Grænsebowling i Kruså ikke med i det gode selskab, hvor man ikke blot får et aktivitetsbestemt tilskud, men også er sikret et grundtilskud.

Det kommercielle er simpelthen for stort et element i bowlinghallen, vurderede man.

- I en idrætshal, hvor der for eksempel er badminton og håndbold, udgør den kommercielle aktivitet en meget lille del af den samlede anvendelse. Normalt er det jo idrætten, og ikke det kommercielle, der fylder i hallerne. Som det ser ud nu, fylder den kommercielle aktivitet for meget i bowlingcentret. At en mindre lokal bowlingklub også anvender centret, ændrer ikke ved vurderingen af, at hovedaktiviteten må anses for at være kommerciel, siger Bo Riis Duun, der afdelingschef for kultur, plan og fritid.

Annonce

- Man må gerne som privatmand leje idrætshallen, som er tilskudsberettiget, i den tid, hvor foreningerne ikke skal bruge den. Det er det samme, jeg gør med bowlingcentret.

Dan Andresen, centerleder i Grænsehallerne

Borgerlig uenighed

Konservative Jan Riber Jakobsen vil, som JydskeVestkysten skrev onsdag, have bowlingsagen fra Kruså taget op i byrådet. Han nævnte et driftstilskud i størrelsesordenen 100.000 kroner. Det skal ske ved, at Grænsebowling bliver en del af kommunens tilskudsordning til idrætsfaciliteter.

- Så kan Grænsehallerne og kultur- og fritidsudvalget se på, hvilke kvadratmeter der skal med. Om det eventuelt kun skal være fire baner. Jeg synes, Grænsebowling skal have en chance mere, fastslår Jan Riber Jakobsen.

Dansk Folkepartis Jette Julius Kristiansen, der er næstformand i kultur- og fritidsudvalget, er dog ikke meget for Ribers idé. Ikke mindst, fordi dens mange kvadratmeter vil sende tilskuddet i vejret.

- Hvis bowlinghallen indgår i tilskudsmodellen i sin helhed, vil den få mellem 100.000 og 130.000 kroner i tilskud. Samtidig vil det ikke være nok til at holde hallen i live. Man kan også diskutere, om det er rimeligt, at hallen får så stort et tilskud, hvis det er meningen, at hallen skal drives kommercielt ved siden af, siger Jette Julius Kristiansen og fortsætter:

- Medlemstallet (Bov IF Bowling har 34 medlemmer, red.) er for lille til, at vi kan holde liv i så stor en hal.

Centerleder: - Det skal være både og

Lejer man som forening en af de almindelige idrætshaller i Grænsehallerne til eksempelvis håndbold eller gymnastik, bliver der afregnet på timebasis, dels af foreningen, dels i form af tilskud fra Aabenraa Kommune.

Sådan er det ikke, hvis der er tale om bowling. Her er tilskuddet direkte til hallen fra Aabenraa Kommune nul kroner, mens Bov IF Bowling for medlemmer under 25 år modtager et aktivitetsbestemt lokaletilskud, som kan bruges til at betale baneleje i Grænsebowling.

- Idrætshallen får tilskud til for de timer, der er brugere i den, og hvis jeg gjorde det for bowlingcentret, kunne man godt sige, der var timer, jeg ikke måtte leje ud kommercielt, men at jeg overhovedet ikke må leje centret ud kommercielt, hvis det skal være berettiget til tilskud, kan jeg ikke forstå, siger Dan Andresen, der er centerleder i Grænsehallerne.

- Bowlingcentret skulle vel nok kunne bruges til andre aktiviteter, hvis bowlingklubben ikke har brug for det, tilføjer han.

Dan Andresen mener ikke, Grænsebowling kan gøres rentabelt - selv med et kommunalt tilskud - hvis ikke, der er mulighed for at supplere med private brugere.

- En hurtig hovedregning siger, det ikke vil kunne løbe rundt for os. Tilskuddet vil ikke være stort nok, siger Dan Andresen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce